Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Krig og Fred
eller har hun virkelig forskønnet sig?" tænkte hun med Undren.
»Og hvorfra har hun hentet dette yndefulde Væsen? — Saa-
ledes har jeg endnu aldrig set hende før!"
Hvis Fyrstinde Marie havde kunnet iagttage sig selv, vilde
hun være bleven endnu mere forbavset end Mamsellen over den
Forandring, der saa uventet var foregaaet med hende. Saa snart
hun gensaa dette Ansigt, som hun havde faaet saa kært, var det,
som om en hemmelighedsfuld Magt pludselig tog hende til Fan-
ge og ledede baade hendes Tale og Bevægelser. Og ligesom et
Lys kan forvandle den mørke, isdækkede Rude til en funklende,
gennemsigtig Diamant, saaledes fik nu ogsaa hendes Træk plud-
selig Liv og Skønhed, idet hendes rige Følelsesliv som ved et
Trylleslag brød frem og gennemlyste hendes Blik og Smil.
Nikolaj læste i hende som i en aaben Bog, og han følte, at
denne unge Pige var en anden og bedre end alle dem, han hidtil
havde mødt paa sin Vej, men navnlig — og det var det væsent-
ligste — at hun stod langt over ham.
Deres Samtale fløj fra det ene til det andet. Først talte de
om Krigen og derpaa om deres Møde, et Tema, som Nikolaj for
øvrigt gik let hen over. Det næste Emne var Guvernørens Frue,
og sluttelig gennemgik baade han og hun deres fælles Bekendte.
Tanten, som hidtil ikke havde givet sin Skærv til Underhold-
ningen, bragte nu Fyrst Andrej paa Bane, men i samme Øjeblik
som hun nævnede hans Navn, skyndte Fyrstinde Marie sig at
tale om noget andet, thi Broderen stod hendes Hjerte saa nær, at
hun ikke kunde finde sig i, at man benyttede ham som Konver-
sationsemne.
Under en Pause i Samtalen klappede Nikolaj Fyrst Andrejs
lille Søn venligt paa Kinden og spurgte ham, om han ikke nok
kunde have Lyst til at være Husar. Han anbragte ham dernæst
paa sit ene Knæ, og dette havde straks til Følge, at Fyrstinde
Maries Blik vendte sig mod Drengen med et rørt Udtryk. Niko-
laj, der lagde Mærke til dette Blik, var ikke i Tvivl om, at hendes
Bevægelse stammede fra, at Barnet sad oppe hos ham, og han
besvarede saa den Hilsen, der egentlig var tiltænkt ham, ved at
kysse den lille Purk paa begge Kinder.
Han gentog ikke sit Besøg, da han fandt det upassende at
komme tiere af sig selv, men Guvernørens Frue arbejdede vider2
med ufortrøden Iver og holdt stadig begge Parter å jour med,
hvad den ene havde sagt om den anden. Hun vilde absolut have,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
