Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 193
det varede alligevel noget, inden Fyrstinde Marie kunde finde sig
til Rette i de nye Forhold, thi som alle tilbageholdne og indad-
vendte Naturer havde hun ondt ved at vænne sig til Omgivelser
og Personer, som hun ikke fuldt ud var fortrolig med.
Dagen efter Selskabet kørte Guvernørens Frue "hen til Fru
Malvinzev og betroede hende sine Planer angaaende den unge
Grev Rostov, og saa snart hun havde faaet sin Venindes Løfte om
Medhjælp, begyndte hun i Fyrstinde Maries Nærværelse at ud-
brede sig i Lovtaler over den unge Officer; og hun glemte heller
ikke at meddele, at han var bleven helt rød i Hovedet, da hun
nævnede en vis Persons Navn. Fyrstinde Marie hørte paa disse
Udgydelser uden at sige et Ord, men de vakte en stærk Uro
og Ængstelse hos hende, thi hun følte, at alle de Forhaabninger
og Ønsker, som hun mente at have skrinlagt for stedse, nu atter
vaagnede i hendes Sjæl.
I de paafølgende Dage var hendes eneste Tanke kun den,
hvorledes hun skulde modtage ham. I det ene Øjeblik besiuttede
hun, at hun slet ikke vilde vise sig, men i det næste holdt hun
paa, at en saadan Adfærd vilde være saarende over for en Mand,
der var optraadt som hendes Ridder i Farens Stund. Men skønt
hun saaledes var stærkt i Tvivl, om hun overhovedet vilde kom-
me til Stede under hans Besøg, beskæftigede hendes Tanker sig
dog næsten udelukkende med, hvorledes Ordene vilde komme
til at falde imellem dem, og de, som hun udtænkte sig for sit
Vedkommende, forekom hende da enten for kølige eller det mod-
satte. Mest af alt frygtede hun dog den Forvirring, som — det
vidste hun sikkert — vilde gribe hende, naar hun atter stod An-
sigt til Ansigt med ham. Men da Tjeneren Søndag Formiddag
traadte ind i Dagligstuen og anmeldte Grev Rostovs Besøg, viste
hun dog ikke det fjerneste Tegn til Forvirring, og den eneste
Forandring i hendes Ansigt var en let Rødme i Kinderne og en
pludselig Glans i Øjnene.
Saa snart han viste sig i Døren, bøjede hun Hovedet for at
give ham Tid til først at hilse paa Tanten, og derpaa saa’ hun op
og mødte hans Blik. Med en værdig og yndefuld Bevægelse
rakte hun ham sin Haand og sagde nogle Ord til ham med blød
og dæmpet Klang. Mille. Bourrienne, der ogsaa var til Stede, saa"
forbavset paa hende, thi selv den mest raffinerede Kokette kunde
ikke have manøvreret behændigere over for den Mand, hun øn-
skede at vinde. ,Mon det er Sørgedragten, der flatterer hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
