Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Krig og Fred
over til den Barakkelejr, hvor Krigsfangerne holdtes indespær-
rede. Pierre, der ikke havde noget egentligt Begreb om, hvad der
blev sagt til ham, fulgte i Hælene paa en Underofficer, som førte
ham hen til en Række Træhytter, der var løseligt sammentøm-
rede af forkullede Bræder og Planker. Han blev puffet ind i et
halvmørkt Rum, hvor der opholdt sig en hel Del andre Menne-
sker, men han var saa optaget af sine egne Tanker, at han ikke
mærkede deres Nærværelse. Takket være de afskyelige Mord,
man havde tvunget ham til at overvære, var der foregaaet en
fuldstændig Omvæltning med ham. Alt det, som han tidligere
havde sat sin Lid til, var nu ramlet sammen, og han troede ikke
mere hverken paa Forsynets Styrelse eller paa Menneskesjælens
evige Værd. Han havde nok tidligere prøvet denne Tvivl, men al-
drig saa stærkt som nu, og da Forargelsen denne Gang ikke kom
fra ham selv, men andetsteds fra, følte han ogsaa, at han selv
intet kunde gøre for atter at genvinde Troen paa Livet og dets
Betydning.
Rundt omkring ham i Mørket stod der Mennesker, som kig-
gede paa ham med nysgerrig Interesse, og for at unddrage sig
deres generende Blikke tyede han hen til en Krog i Hytten.
Saa snart han havde lagt sig til Rette i Halmen, lukkede han sine
Øjne for at glemme Omgivelserne, men dette havde kun til
Følge, at han øjeblikkelig saa” sine myrdede Kammeraters blo-
dige Skikkelser, og da han foretrak det mindre Onde, aabnede
han dem derfor atter paa vid Gab og stirrede tankeløst ud i
Mørket, som omgav ham.
Ved Siden af ham sad der en lille Fyr, hvis Nærværelse
Pierre kun opdagede ved den stramme, svedige Dunst, som ud-
strømmede fra ham, hver Gang han gjorde en Bevægelse. Pierre
kunde ikke skelne hans Ansigt i Mørket, men han havde dog en
bestemt Fornemmelse af, at den anden hvert Øjeblik løftede
Hovedet og iagttog ham, og ved at anstrenge sine Synsevner til
det yderste opdagede han saa, at hans Nabo var i Færd med åt
skifte Fodklude.
»De ser saa modfalden ud. Har De døjet meget ondt, Herre?"
spurgte hans Nabo pludselig i en saa venlig og godlidende Tone,
at Pierre, der i Forvejen var stærkt bevæget, fik Graaden helt
op i Halsen.
»Naa, lille Ven, tag dig det ikke saa nær!" vedblev han uden
at oppebie Pierres Svar. ,Livet er langt, min Far, saa du glem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
