Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 209
mer det nok igen, og herinde har vi det for Resten rigtig godt.
Naturligvis er der baade gøde og slette Mennesker her som alle
Vegne, men det maa vi finde os i.”
Pierre belavede sig paa at sige nogle venlige Ord, men i det
samme rejste den anden sig og forsvandt i Mørket.
»Naada, din Skælm, hvor har du været saa længe?" lød det
lidt efter i den modsatte Ende af Barakken. ,Og du har nok ikke
glemt mig helt endnu, lader det til!"
Pierre stak Hovedet frem og opdagede saa, at hans nye Be-
kendt vendte tilbage med en lille Pakke i Haanden og efterfulgt
af en stumphalet Køter, som sprang bjæffende op ad ham.
»Skal De ikke have lidt med, Herre?" sagde han, idet han
aabnede Pakken og stak Pierre et Par stegte Kartofler i Haanden.
»Vi fik Suppe til Middag, og saa fiskede jeg nogle Kantøfler op og
gav dem en lille Overhaling. Spis bare væk, her er nok af dem!"
Pierre, som ikke havde nydt noget hele Dagen, kunde ikke
modstaa den lækre Duft, som steg op i hans Næse. Han skyndte
sig derfor at sige Tak og puttede en Kartoffel i Munden.
»Men hvordan er det, du bærer dig ad?" sagde den lille Mand
og tog selv en Kartoffel. — ,,Nej, nu skal jeg vise dig den rette
Manér,’" tilføjede han i en belærende Tone, medens han sam-
tidig stak et Par Fingre ned i Papiret og strøede lidt Salt paa den.
Dér — det smager godt, kan du tro!"
Pierre lod den følge samme Vej som den første, og det fore-
kom ham, at denne kolde Kartoffel med Salt paa var det bedste,
han i sit Liv havde smagt.
»Ak ja, ak ja!" sagde han, efter at han havde sat endnu et
Par Stykker til Livs. ,,Nej jeg begriber, jeg fatter ikke, at man
gaar hen og skyder nogle stakkels Mennesker, som slet intet har
gjort. Den sidste, de tog Livet af, var vist knap en Snes Aar."
»Hys, hys!" hviskede den lille Mand og saa” sig forsigtigt om
til alle Sider. , Ja, vist var det syndigt og skændigt gjort! — Men
hvorfor blev Herren egentlig tilbage i Moskvå ?’"
»Ja, det var rent tilfældigt. Jeg troede ikke, at Fjenden vilde
komme saa snart.’"
»Naa, og hvor arresterede de dig, min lille Ven? Var det
hjemme i dit eget Hus?"
»Nej, jeg var gaaet ud for at se paa Ildebranden, og saa trak
de uden videre af Sted med mig og dømte mig som Brandstifter."
»Ja, Dom og Uret følges gerne ad,” bemærkede den lille Fyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
