Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Krig og Fred
Det begyndte om Aftenen. Han laa i en let Feber, men hans
Tanker var ikke desto mindre fuldstændig klare. Omsider faldt
han hen i en urolig Blund, og midt under denne paakom der
ham en forunderlig Følelse af Lykke.
»Aa, det maa være hende!" tænkte han. ,,Hun maa være
kommen ind i Stuen."
Og han havde Ret. Natascha havde listet sig ind, medens
han sov, og sad nu ved hans Leje. Hun lænede sig tilbage og
strikkede ivrigt paa en Strømpe. Det var hendes stadige Be-
skæftigelse ved Sygesengen, og hun havde valgt den, fordi han
engang havde sagt, at ingen saa godt forstod at pleje syge som
gamle strikkende Koner, og at der var noget beroligende i Pin-
denes ensformige Bevægelse.
»Mon jeg nogen Sinde kommer mig?" tænkte han, medens
han saa” hen paa hende og lyttede til den svage Lyd af Strikke-
pindene. ,Mon Skæbnen paa en saa vidunderlig Maade skulde
have ført os sammen, blot for at jeg senere skulde dø? Og er
det Meningen, at jeg først skal lære Livets Sandhed at kende,
lige før jeg forlader det? — Jeg elsker hende højere end alt i
Verden, og dog vil hun maaske aldrig blive min!" sagde han til
sig selv og sukkede dybt.
Da Natascha hørte dette Suk, lagde hun Strømpen og bøjede
sig hen over ham.
»Sover du ikke?" spurgte hun og saa” ham ind i hans Øjne,
der lyste hende i Møde.
»Nej, jeg har længe ligget og set paa dig. Der er intet der
beroliger mig saa meget som din Nærværelse ... Du virker som
Lyset ... som Solens Straaler! Jeg kunde næsten græde af
Lykke."
Natascha bøjede sig endnu længere ned over ham med et
Ansigt, der straalede af Henrykkelse.
»Jeg elsker dig alt for højt!" hviskede han. ,,Jeg elsker dig
over alt i Verden!"
»Og jeg da?" — Hun vendte sig et Øjeblik bort.
»Sig mig Sandheden," hviskede han endnu sagtere, ,sig mig
dit Hjertes Mening. Tror du, det vil blive mig forundt at leve?"
»Ja, jeg tror det ... nej, jeg er vis derpaa!" svarede hun og
greb begge hans Hænder.
»Aa, hvor det dog vil blive dejligt!" sagde han efter et lille
Ophold og kyssede hendes Haand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
