Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Krig og Fred
med Fangerne. Pierre mindede ham dernæst om, at en af de
Stakler, som laa inde i Træhytten, var dødssyg, og at der vistnok
maatte gøres noget særligt for ham, og Korporalen forsikrede
da, at der utvivlsomt vilde blive sørget for de syge, og at Autori-
teterne nok vilde træffe de fornødne Foranstaltninger til at under-
bringe dem.
»Og desuden, Mr. Pierre, behøver De blot at lade et lille Ord
falde til Kaptajnen,” vedblev Korporalen i en fortrolig Tone. ,,Gør
De det, vil De sikkert blive hjulpen. Kaptajnen glemmer intet,
og han vil gøre alt for Deres Skyld.”
Kaptajnen, som Korporalen talte om, fik sig ofte en lille
Passiar med Pierre og viste sig i det hele taget yderst nedladende
imod ham.
»Forleden Dag," begyndte Korporalen efter at have taget et
Drag af sin Pibe, ,,kom han hen til mig og sagde: ,,Ja, Mr. Pierre,
han er en dannet Mand, han taler Fransk som en indfødt. Han
har ganske vist haft lidt Uheld med sig, men derfor skal vi al-
ligevel vise ham de Hensyn, han fortjener. Mr. Pierre er i det
hele taget en flink og fornuftig Fyr, og hvis han har et eller andet
Ønske, skal der ikke siges nej dertil. — Naar man selv har lært
, noget, sagde Kaptajnen, sætter man Pris paa Dannelse, hvor
man træffer den. — Ja, se det var Kaptajnens Ord, Mr. Pierre,
og jeg skal for mit Vedkommende tilføje, at det vilde have set
galt ud forleden, hvis De ikke var kommen til Stede."
Korporalen sigtede her til en Strid, som for nylig var op-
staaet mellem Fangerne og deres Bevogtere, og som takket være
Pierres Mellemkomst var bleven bilagt med det gode.
Efter at Korporalen var gaaet, kom flere af Fangerne hen til
Pierre og vilde have at vide, hvad han og Underofficeren havde
afhandlet sammen, og medens Pierre fortalte dem om Byens
forestaaende Rømning, nærmede der sig en fransk Infanterist,
der var saa mager, at han næsten lignede et Spøgelse. Da Fransk-
manden kom hen til Pierre, førte han Haanden op til Huen og
spurgte, om Nr. 135 Plato, som havde lovet at sy ham en Skjorte
ikke var inde i Hytten.
»Goddag, min rare Ven!" raabte Plato, som øjeblikkelig hav-
de kendt Franskmanden paa Stemmen og lidt efter kom til Syne
i Døren med den færdigsyede Skjorte over Armen. Han var paa
Grund af Lummervarmen i Hytten kun iført Bukser og en Skjor-
te, der var saa sort som Beg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
