- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
225

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 225

Øjne var mere roligt og bestemt end før, og det Præg af Dvask-
hed, der tidligere havde hvilet over hans Ansigt, var nu fuld-
stændig forsvundet.

Medens Pierre legede med Hunden, der stadig sprang op ad
ham og nappede efter hans Haand, saa’ han ud over den store
aabne Plads, hvor der for Øjeblikket myldrede med Færdsels-
vogne og Ryttere, og undertiden gled hans Blik da hen til
Moskvåfloden, der lyste som en Sølvstribe i det fjerne. Engang
imellem, naar han bøjede sig ned over Stumpe-Gumpe, mønstre-
de han med en vis Opmærksomhed sine nøgne Fødder, som han
anbragte i forskellige mer eller mindre maleriske Stillinger, og
samtidig: gled der saa et tilfreds Smil hen over hans Ansigt, thi
Synet af hans egen Nøgenhed mindede ham om den Udvikling i
rent menneskelig Henseende, der var foregaaet med ham i hans
Fængselstid.

Vejret havde i de sidste Dage været stille og klart med en let
Frost om Morgenen. Hvor Solen skinnede, var det varmt, og den-
ne Varme, der blandede sig med Efteraarets friske Kølighed, vir-
kede yderst velgørende. Overalt, baade paa Græsset og paa
Træernes bladløse Grene, blinkede Rimens fine hvide Krystaller.
I det fjerne saas Spurvehøjene "), og øverst oppe paa disse teg-
nede Landsbyen, Kirken og et stort hvidt Hus sig skarpt mod den
gennemsigtige Horisont. I Nærheden af Brædehytten tittede en
Brandtomt frem gennem nogle mørkegrønne Syrenbuske, men
selv denne sørgelige Ruin, som i Graavejr vilde have gjort et fra-
stødende Indtryk, tog sig særdeles godt ud i det klare, ubevæge-
lige Sollys.

Medens Pierre stod og nød Tilværelsen, kom der en fransk
Korporal med opknappet Uniform og en kort Snadde i Munden
hen til Døren og standsede foran ham med et venligt Blink i
Øjnene.

»Naa, hvad siger De til det dejlige Sølskinsvejr, Mr. Pierre ?"
sagde Korporalen i en venlig Tone. ,,Man skulde næsten tro, åt
det var Foraar i Dag. Blot vi kunde være lige saa heldige, naar
vi marscherer herfra."

Pierre spurgte ham saa om, hvor vidt Rømningen af Byen var
fremskreden, og Korporalen oplyste da, at de fleste af Trop-
perne allerede var afmarscherede, og at der snart kunde ventes
en Befaling, som omhandlede, hvorledes der skulde forholdes

>) Nogle Højder i Nærheden af Moskvå. O.A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0927.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free