Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Krig og Fred
»Ja, de siger jo nok, at disse franske Djævle ikke er Kristne,”
bemærkede Plato, lidt efter at hans Kunde var gaaet, ,men et
Hjerte har de dog ligesom alle vi andre, og vi kender ogsaa
det gamle Ord, at Fattigmand er gavmild, hvor Rigmand vender
Ryggen til."
II
Skønt Pierre nu havde været Fange i hele fire Uger, befandt
han sig dog efter Omstændighederne nogenlunde vel. Fransk-
mændene havde nok flere Gange foreslaaet ham at flytte over i
den Hytte, hvor de fangne russiske Officerer var anbragte, men
han havde stadig med stor Haardnakkethed afslaaet disse Til-
bud, da han hellere vilde blive hvor han var. Han havde i disse
fire Uger døjet og udstaaet en Del, men takket være hans kraf-
tige Konstitution og den Omstændighed, at Savnene kom lidt efter
lidt, mærkede han dem næsten slet ikke, og han var endogsaa
glad ved at lide sammen med sine Kammerater. Han følte nu
endelig den Sjælefred og indre Tilfredshed, som han saa længe
havde kæmpet for at opnaa. Den aandelige Ligevægt, han for-
gæves havde søgt at indvinde gennem sine filantropiske Bestræ-
beiser, sit ihærdige Arbejde i Frimurervæsenets Tjeneste og
sine mange Sviregilder, var nu takket være de stærke Sindsbe-
vægelser, han havde gennemgaaet, og Plato Karatajevs foræd-
lende Indflydelse, kommen ganske af sig selv. Han spekulerede
nu ikke mere over Ruslands Fremtid eller Krigens sandsynlige
Udfald, og hans Had til den store Erobrer var ogsaa fuldstændig
forsvundet. Det var gaaet op for ham, at alt dette slet ikke ved-
kom ham, og han fandt derfor nu, at hans Beslutning om at tage
Livet af Napoleon var aldeles meningsløs. Hans Forbitrelse mod
Helene og hans Skræk for, at hun skulde vanære hans Navn,
forekom ham ogsaa yderst taabelige, da det jo kunde være ham
ganske ligegyldigt, hvorledes en Kvinde, med hvem han ikke
mere levede i Ægteskab, opførte sig.
Han mindedes ofte sine fortrolige Samtaler med Fyrst Andrej,
og han var nu i Hovedsagen enig med ham. Hans Ven havde
saa ofte holdt paa, at Lykken var et rent negativt Begreb, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
