Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Krig og Fred
enhver undgik dette eller lignende Emner, fordi Tanken derved
let vilde kunne føres hen til den foreliggende højst uhyggelige
Situation.
Solen var for længst gaaet ned, Stjernerne tændtes hist og
her paa Himlen, og Fuldmaanen hævede sig som en vældig rød
Ildkugle op over Horisonten. Aftenen var allerede forbi, men
Natten var endnu ikke begyndt. Pierre listede sig ganske stille
bort fra sine Kammerater og styrede hen mod Baalene paa den
anden Side af Landevejen, hvor de fangne Soldater havde faaet
anvist deres Plads, men inden han naaede derhen, blev han
standset af en Skildvagt, og han vendte saa tilbage og satte sig
paa den kolde, fugtige Jord med Ryggen mod en Patronkarre.
Her sad han længe fuldstændig ubevægelig, men da han havde
siddet en Times Tid, fik han pludselig såa vældigt et Latteranfald,
at de nærmeste franske Soldater, som ikke kunde fatte Grunden
til denne mærkelige Lystighed, begyndte at kigge hen efter
ham.
,Ha, ha, ha!" lo Pierre og begyndte derpaa at tale højt med
sig selv. ,Se til den dumme Skildvagt, han vilde ikke lade mig
slippe forbi. De har fanget mig, og jeg maa ikke røre mig af
Stedet. Mig? — Ja, hvad skal det sige? Hvad betyder dette:
Mig? Ha, ha, ha! Det er min udødelige Sjæl! Og den tror de, at
de har fanget! Ha, ha, ha! Ho, ho, hoh!’"
En af Soldaterne rejste sig og gik hen til Krudtkarren for at
undersøge, hvad denne løjerlige tykke Kæmpe var saa forgrint
af, men saa snart Pierre opdagede hans Nærværelse, kom han
op i en Fart og gik sin Vej for at unddrage sig Franskmandens
nysgerrige Blikke.
Baalenes Knitren og Bragen var i Færd med at dø hen, Fol-
kenes Stemmer lød nu som en sagte Hvisken, og Stilheden be-
gyndte at brede sig i den umaadelig store Bivuak. Fuldmaanen
stod højt oppe paa den gennemsigtige Himmel, og Skovene og
Markerne, som hidtil havde ligget skjult i Mørket, traadte nu
tydeligt frem i Baggrunden, men endnu længere borte saas en
sitrende Lysstribe, som vakte Tanken om en uendelig fjern
Horisont. Pierre saa” op mod Himlen og fordybede sig i de tin-
drende og blinkende Stjerner. ,Ja, se alt dette er mit, alt dette
er i mig, og alt dette er mig!" tænkte han. ,Og det har de spær-
ret inde i en usselig Brædehytte! — Nej, det er næsten for mor-
somt!" sagde han halvhøjt og gik derpaa hen og lagde sig mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
