Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 235
var foran. Der blev skubbet og puffet, skældt ud til højre og
venstre, og i alle de Tusinder af Ansigter, som drog forbi, kunde
man læse det samme haarde og ubarmhjertige Udtryk, som Pierre
havde iagttaget hos Korporalen, da Trommehvirvlerne begyndte
åt lyde,
Først henad Aften lykkedes det Bataillonen at trænge igen-
nem det Mylder af Vogne, Heste og Mennesker, som spærrede
Vejen, og med Fangerne i Spidsen rykkede den nu Syd paa ad
Kalugavejen i Hurtigmarsch og uden de sædvanlige Smaahvil.
Umiddelbart før Solnedgang blev der gjort Holdt, Færdsels-
vognene og Patronkarrerne kørte op, og Bataillonen gjorde sig
færdig til at bivuakere, men der herskede ikke den fredelige
Stemning som i en almindelig Bivuak, for man hørte Eder og
Skrig fra alle Sider, og der vankede baade Skældsord og Knubs
til Fangerne, som denne Aften ikke fik anden Forplejning end
noget gammelt og sejgt Hestekød. Baade hos Befalingsmændene
og de menige sporedes der en kendelig Forbitrelse mod Fanger-
ne, og disse følte den endnu stærkere, fordi de altid tidligere
var bleven behandlede med en vis Velvillie af deres Bevogtere.
Forbitrelsen steg endnu mere, da det efter Optællingen af Fan-
gerne viste sig, at en af dem undervejs havde set sit Snit til at
flygte. Pierre saa” saaledes, at en Franskmand pryglede en af de
russiske Soldater, fordi Manden havde fjernet sig en Snes Skridt
fra sin Plads i Bivuaken, og han hørte paa, at hans Ven Kaptaj-
nen gav en Underofficer en grundig Overhaling, fordi denne
havde tilladt Fyren, der var løbet sin Vej, at træde ud. Og da
saa Underofficeren erklærede, at han kun havde givet Tilladel-
sen, fordi den paagældende var saa syg, at han paa ingen Maade
vilde have kunnet fortsætte Marschen, svarede Kaptajnen, at
der forelaa en bestemt Ordre til at skyde alle dem, som begyndte
at sakke agter ud. Da Pierre hørte disse skæbnesvangre Ord,
følte han, at den Rædsel, som havde grebet ham, da han stod
som Øjenvidne til sine Kammeraters Mord, nu atter bemægtigede
sig hele hans Sjæl, men samtidig følte han ogsaa, at Lysten til at
leve vaagnede i ham med stor Styrke.
Han spiste til Aften sammen med sine ny Kammerater og
passiarede med dem, men mærkelig nok drejede Samtalen under
Maaltidet sig hverken om de Genvordigheder de havde oplevet
under deres Fængselstid, eller om de Ubehageligheder, de hav-
de været Genstand for i Løbet af Dagen, og det var tydeligt, at
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
