Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 239
»Hvad? — Hvad behager? — Hvad er der i Vejen?" brum-
mede én søvnig Stemme.
»Jeg kommer fra General Dokhturov. Napoleon er i Fomin-
skøje!" svarede Volkhovitinov, som paa Grund af Mørket ikke
kunde. se, hvem det var han talte med.
»Ja, vent lidt, til jeg faar tændt Lyset! — Hvor Fanden har
du gjort af det, din Klodrian af en Ordonnans? Se til, du finder
det i en Fart!"
Endelig blev Lyset da fundet og tændt, og Volkhovitinov op-
dagede saa, at det var en af Hovedkvarterets Adjudanter, han
var i Lag med, og at der laa en sovende Skikkelse henne i en
Krog af Stuen.
»Hvor kommer Meldingen fra?" spurgte Adjudanten, som
ikke var rigtig vaagen endnu.
»Fra General Dokhturov!’ svarede Volkhovitinov og rakte
ham Brevet. ,,Der er ikke Tvivl om, at Fjenden koncentrerer sig
i Fominskoje. Vi har denne Efterretning baade fra de franske
Fanger, Kosakkerne og vore Spejdere."
»Ja, saa maa jeg vække ham," sagde Adjudanten i en ærger-
lig Tone og gik hen til den sovende, som laa paa noget Halm og
kun tildækket med en Kappe. Det var General Konovnizin, Ku-
tusovs trofaste Hjælp og Støtte.
»Hr. General!" sagde Adjudanten halvhøjt, men Konovnizin
rørte sig ikke. — ,,Hr. General, der er kommet en Melding til
Hovedkvarteret!"
Den sidste Sætning havde saa magisk en Virkning paa den
pligttro Konovnizin, at han øjeblikkelig rejste sig op i en sid-
dende Stilling og saa” sig om til alle Sider med et feberglødende
Ansigt, som dog meget hurtigt fik sit sædvanlige rolige og be-
stemte Udtryk.
»Naa, hvad er det for en Melding? Hvor kommer den fra?"
spurgte han langsomt, medens han tog Brevet, og saa snart han
havde læst det, kom han i en Fart paa Benene og fik Klæderne
paa.
»Har De været længe om Turen?" spurgte han Volkhoviti-
nov efter at have iført sig Hue og Kappe.
»Halvanden Time, Hr. General!"
»Godt. — Ja, lad os saa gaa over til Fyrsten.”
Konovnizin havde straks forstaaet, at Efterretningen var af
der allerstørste Betydning, og at det gjaldt om at handle hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
