Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 Krig og Fred
og uden Tøven, men om Napoleons Nærværelse i Fominskoje og
den franske Hærs Afmarsch fra Moskvå var til Gavn eller Skade
for vore, havde han ingen Mening om, og han søgte heller ikke
at klare sig dette Spørgsmaal, thi han var dybt og inderligt over-
bevist om, at den russiske Hær vilde sejre, naar blot enhver
gjorde sin Pligt uden at se til højre eller venstre. Og det gjorde
han ogsaa selv ved enhver Lejlighed og efter bedste Evne.
Man skulde næsten tro, at Konovnizin og Dokhturov blot er
bleven opførte blandt de andre Helte fra 1812, fordi man har
ment, at man ikke kunde være andet bekendt. Begge gik de for
at have meget begrænsede Evner og Kundskaber, og ingen af
dem har nogen Sinde givet sig af med at lave Slag- eller Felt-
togsplaner, men de var altid til Stede hvor Faren var størst, og.
de svigtede aldrig naar det kneb. Konovnizin, som udmærkede
sig ved sin Ihærdighed og sin Pligttroskab, udsatte altid sit Liv
paa den mest hensynsløse Maade, naar Kuglerne peb, og Kutu-
sov, der satte ham meget højt, undgik derfor gerne at sende
ham ud med Ordrer under Slaget. Han og Dokhturov var som
Drivhjulene i en Maskine, der arbejder fuldstændig lydløst, men
som dog, naar alt kommer til alt, er de væsentligste Bestanddele
i hele Maskineriet.
VII
Kutusov sov som alle gamle Folk kun lidt om Natten, og
han laa da paa sin Seng og tilbragte Tiden med at tænke. Og
netop saaledes laa han ogsaa nu, støttende sit Hoved til Haanden,
medens han stirrede ud for sig i Mørket.
Siden hans Stabschef, den rænkefulde Bennigsen, var traadt
i direkte Korrespondance med Kejseren, hvorved han saa tydelig
som muligt lagde sin Uenighed med Kutusov for Dagen, syntes
der at være kommet mere Ro i Overgeneralens Sind, og Grun-
den var simpelt hen den, at han nu ikke mere blev plaget med
evige Anmodninger om at gribe Offensiven.
»De maa dog kunne forstaa, at vi kun vil tabe ved at zaa
angrebsvis til Værks,” tænkte han, medens hans seende Øje
søgte at gennemtrænge Mørket. ,,Taalmodighed og Tid, det er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
