Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 245
Side af ham red hans næstkommanderende, Kaptajn Lovajskij,
en rank, lyskrøllet Kosakofficer med dristige, klare Øjne og et
selvtillidsfuldt Udtryk, som dannede en stærk Modsætning til
Denisovs bekymrede Mine. Nøget foran dem gik Vejviseren, en
Bondemand i graa Kofte, og et halvt Hundrede Alen bagud red
Denisovs Adjudant ved Siden af en Husar, som førte den lille
franske Trommeslager med sig paa Sadelbommen. Drengen, der
var iført Levningerne af en pjaltet Uniform, klamrede sig med
sine røde, forfrosne Hænder fast til Rytteren og trommede løs
paa Hesten med sine nøgne smaa Fødder for at holde dem varme.
Bag ved dem ad den snævre, opkørte Skovvej kom Husarerne i
Firer, og efter dem fulgte Kosakkerne, nogle i Hestedækkener,
som de havde trukket helt op over Hovedet, og andre i mørke
Filtslag eller i lyseblaa franske Kapper. Alle var de vaade lige
til Skindet, og baade Ryttere og Heste saa” ud som druknede
Mus. Allerbagest og inde mellem en dobbelt Række af Kosakker
kørte de to Vogne, som Kømmandoet havde erobret fra Fransk-
mændene.
Paa et Sted, hvos Vejen indsnævrede sig 1il en Sti, veg Deni-
sovs Hest ud til Siden for at undgaa en stor Vandpyt, og ved
denne pludselige Bevægelse fik han sit Knæ klemt op mod en
Træstamme.
»Naada for Fanden!" skreg han forbitret og gav Hesten tre
saa vældige Slag med Pisken, at den stejlede og oversprøjtede
” baade ham og hans Ledsager med Dynd og Ælte. Denisøv træng-
te stærkt til at give sit onde Lune Luft; han var drivvaad og sul-
ten, og dertil kom, at han intet havde hørt hverken fra Dologhov
eller fra Tikhon, som han for en halv Snes Timer siden havde
sendt forud til Schamschevo.
»Der tilbyder sig aldrig en saadan Lejlighed tierel’’ brum-
mede han. ,At angribe alene er alt for vovelig en Sag, og at op-
sætte det til i Morgen er ensbetydende med, at en anden snapper
den fede Bid lige for Næsen af mig!" Og han red saa videre med
en gnaven Mine, idet han stadig spejdede fremefter i Haab om
at faa Øje paa Do’oghov eller en af hans Udsendinge. Da Vejen
omsider udmundede i en stor Lysning, som til højre begræn-
sedes af selve Skovranden, holdt han sin Hest an og saa” sig om
til .alle Sider. i
»Der har vi en Rytter!" sagde han pludselig og pegede frem-
efter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
