Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Krig og Fred
pe
»Nej to!" erklærede Lovajskij, som fulgte Retningen af hans
Arm. ,Den ene er en Officer og den anden en Kosak.”"
Rytterne, der red ned ad Bakke, forsvandt i en Lavning,
men efter nogle Minutters Forløb dukkede de atter op. Forrest
og i Galop kom Officeren med flagrende Haar og med Benklæ-
derne helt oppe om Haserne, og lige efter ham fulgte Kosakken
i Trav og staaende i Bøjlerne. Officeren, en ung Knøs med friske,
røde Kinder og spillende Øjne, red hen til Denisov og overrakte
ham en Melding i Konvolut.
»Det er fra min General!" sagde han stakaandet og med
Haanden til Huen. ,,Oberstløjtnanten undskylder nok, at Papiret
er lidt vaadt, men jeg selv er gennemblødt lige til Skindet.’"
Denisov undersøgte Konvolutten med en mørk Mine og
brød den.
»Ja, mine Kammerater har ikke bestilt andet end at tude mig
Ørene fulde om alle de Farer, der ventede mig paa Turen,"
sagde den unge Officer til Kosakkaptajnen, medens Denisov læ-
ste Meldingen. ,,Vi troede, at vi skulde træffe paa Fjenden, og
derfor har baade jeg og min Ledsager forsynet os med to Pi-
stoler hver. — Men hvad er det?" spurgte han, da han i det
samme fik Øje paa den lille Trommeslager, som sad oppe hos
Husaren. ,,Det er jo en Fange! — Maa jeg ikke nok tale et Ord
med ham?’"
»Jh, men hvad ser jeg! — Er det ikke Petja?’" raabte Deni-
sov, hvis Blik efter Læsningen tilfældig strejfede den unge Offi-
cers Ansigt. — ,,Hvorfor i Alverden sagde du dog ikke straks,
at det var dig!" tilføjede han med et venligt Smil og rakte ham
Haanden.
Petja havde under sit lange Ridt kun beskæftiget sine Tanker
-med, hvorledes han rettest burde optræde over for Denisov for
at vise ham, at han ikke længer var en Dreng, men en voksen,
fuldmoden Mand og dertil en prøvet Officer. Han havde derfor
besluttet slet ikke at hentyde til deres tidligere Bekendtskab,
men da han mødte Denisovs venlige Ansigt, glemte han fuld-
stændig at indtage den officielle Holdning, hvis Virkning han
havde lovet sig saa meget af. Han udtalte paa en barnlig Maade
sin Glæde over, at man netop havde valgt ham til at overbringe
Meldingen, og fik ogsaa fortalt, at han allerede havde faaet Ild-
daaben ved Vjasma.
»Naa ja, jeg er rigtig glad ved at se dig!" afbrød Denisov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
