Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 —… Krig og Fred
cerer ivrigt beskæftigede med at improvisere et Bord ved Hjælp
af en Dørfløj, som blev lagt hen øver to Tønder. Petja afførte sig
i en Fart sin vaade Uniform og hjalp til saa godt han kunde. Efter
en halv Snes Minutter var Bordet dækket, og alle satte sig saa
hen om det og begyndte at lange til et vældigt Fad med Lamme-
steg, der var anbragt mellem to fyldte Brændevinsflasker. Petja,
som sad ved Siden af Denisov, proppede den ene fede Bid i
Munden efter den anden, og alt som hans Sult stilledes, voksede
ogsaa hans Begejstring for de mageløse Kammerater, i hvis Sel-
skab han befandt sig.
»Naa, De mener altsaa, at det ikke gør noget, at jeg bliver
hos Dem til i Morgen Aften?" henvendte han sig i en indsmig-
rende Tone til Denisov. — ,,Men saa maa De ogsaa sørge for,
at jeg bliver benyttet. Det er ikke fordi jeg tørster efter Hæder
eller Ære, men kun fordi jeg føler Trang til at ... til at vise,
hvad jeg duer til." Og saa saare Petja havde sagt disse Ord,
knejsede han med Hovedet og saa’ sig udfordrende om til alle
Sider.
»Naa, saa du vil absolut vise os, hvad du duer til!’’ sagde
Denisov og rystede smilende paa Hovedet.
»Ja, prøv mig! Giv mig en eller anden Kommando. De kan
jo sagtens gøre det for min Skyld. — Aa, vil De ikke laane min
Lommekniv?’”" henvendte han sig i det samme til en Officer, der
var i Lag med et stort Stykke Lammesteg, som laa foran ham
paa Tallerkenen.
Officeren tog med Tak mød hans Tilbud og udbredte sig i
Lovtaler over Knivens Godhed, saa snart han havde faaet den i
Haanden.
»Aa, behold den endelig," sagde Petja, ,jeg har endnu et helt
Dusin af samme Slags. — Men du store Gud, jeg havde jo nær
glemt det allervigtigste! De skal vide, mine Herrer, at jeg med-
fører en hel Ladning af de dejligste Rosiner. Jeg købte dem hos
Marketenderen forleden og tog ti Pund til at begynde med."
»Det var ellers mange!" bemærkede Denisov.
»Ja, Slikkeri er det bedste, jeg véd. — Det er aldeles stor-
artede Rosiner, nu skal jeg komme med dem!" Og i samme Nu
som han havde sagt det, får han ud af Døren, men vendte straks
efter tilbage med en Foderpose, op af hvilken han hentede flere
store Kræmmerhuse.
»Spis, mine Herrer! Spis! Der er nok til Dem alle!" sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
