Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 253
frejdigt om til alle Sider for at vise at han var lige saa stor en
Helt som de andre tilstedeværende.
Adjudanten kom nu tilbage fra sin Ekspedition og meldte, at
Oberstløjtnant Dologhov vilde indfinde sig om lidt, og at alt gik,
som det skulde. Saa snart Denisov havde modtaget denne Med-
delelse, kom han atter i godt Humør og kaldte Petja hen til sig
for at faa sig en lille Passiar med ham.
XII
Saa snart Petja havde ledsaget sine Forældre til Trojza,
meldte han sig til sit Regiment, og efter at han havde gjort Tje-
neste ved dette en fjorten Dages Tid, blev han ansat som Ordon-
nansofficer hos en tysk General, der kommanderede et større
Detachement bestaaende af alle tre Vaabenarter. Fra dette Øje-
blik, men navnlig efter at han havde faaet Lejlighed til at deltage
i Slaget ved Vjasma, var han i den syvende Himmel ved Tanken
om, at han nu endelig var modnet til en virkelig Mand, men sam-
tidig svævede han rigtignok i en stadig Skræk for, at han ikke
skulde faa Lejlighed til at vise det Heltemøod, som han følte, at
han sad inde med.
Da hans General den 2. November vilde afsende et Brev til
Denisov, bad Petja saa ynkeligt om, at han maatte udføre dette
Hverv, at han virkelig fik Tilladelse dertil, skønt hans Chef end-
nu havde i frisk Minde, hvor hensynsløst den unge Mand havde
udsat sit Liv i Slaget ved Vjasma. Inden Generalen sendte ham
af Sted, forbød han ham derfor paa det strengeste at deltage i
Denisovs Ekspedition, og Petja gav sig da ogsaa selv det be-
stemte Løfte at holde sin Ordre efterrettelig, men da han kom i
Denisovs farlige Nærhed og hørte, at det snart skulde gaa løs for
Alvor, fandt han pludselig, at hans egen General var en dum
Tysker, som han ikke behøvede at lystre, og at det var hans Pligt
at deltage i Angrebet paa Franskmændene.
Det var næsten mørkt, da Denisov og Petja naaede Skov-
løberhuset, men man kunde dog tydeligt skelne Hestene inde
mellem Træerne og Folkene, som havde lejret sig i Nærheden
af dem. I det forreste Rum af Hytten stod der en Kosak og par-
terede et stegt Lam, og i det bageste var tre af Denisovs Offi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
