Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Krig og Fred
Dologhov, som paa Grund af sin Hests Urolighed havde ondt
ved at faa Foden i Bøjlen, kom endelig op i Sadelen og red saa i
langsom Skridtgang ud af Gaarden sammen med Petja, der hav-
de den mest brændende Lyst til at vende sig om, men ikke vo-
vede det af Frygt for at vække Franskmændenes Mistanke.
Da de kom ud paa Hovedvejen, drejede Dologhov til højre
og red ind i Landsbyen, hvor han holdt nogen Tid og lyttede.
»Kan du høre?" sagde han, og Petja hørte da tydelig Lyden
af russiske Stemmer, som bares hen til dem fra de nærmeste
Baal.
Efter at have set lidt paa de mørke Skikkelser, der bevægede
sig i Flammeskæret, gjorde de omkring og red atter hen over
Broen, forbi Vagtposten, som denne Gang lod dem uhindret
passere, og ind i Slugten, hvor Kosakkerne holdt og ventede
paa dem.
»Naa, Farvel da!" sagde Dologhov. ,,Og sig saa til Denisov,
at jeg angriber i Morgen ved Daggry, saa snart jeg hører det
første Skud." Han vilde ride, men Petja greb fat i hans Arm og
holdt ham tilbage.
»Aa, hvor De dog er mageløs!" raabte Petja aldeles ellevild
af Begejstring. ,De er jo en ren Helt! Jeg beundrer Dem!"
»Ja, det er godt, det er godt!" svarede Dologhov i en let hen-
kastet Tone og vilde ride sin Vej, men Petja slap stadig ikke sit
Tag og bøjede sig helt ud over Hesten for at omfavne ham. Do-
loghov kom ham i Møde paa Halvvejen, men saa snart Omfav-
nelsen var overstaaet, tog han sig en lille Latter og forsvandt
derpaa i Mørket.
XV
Da Petja kom tilbage til Skovløberhuset, sad Denisov endnu
oppe og ventede paa ham. Han saa” dygtig forpint og bekymret
ud, men han havde heller ikke haft et roligt Øjeblik, siden Petja
forlod ham. ,,Naa ja, Gud være lovet — Gud være lovet, at jeg
har dig igen!" sagde han med et Suk, saa snart Petja havde gjort
Rede for sine Hændelser. ,Men for Resten kunde jeg ønske,
at Fanden havde dig; det er jo din Skyld, at jeg ikke har lukket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
