Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 261
Stemme henne bag Baalet, og i samme Nu lød der en under-
trykt Fnisen.
Dologhov svarede, at han og hans Kammerat var mætte, og
at de agtede at ride videre endnu samme Nat. Han afleverede
sin Hest til Soldaten, som stod og rørte i Kedlen, og tog Plads
foran Baalet ved Siden af den høje Officer. Denne havde ikke
Øjnene fra ham, og medens Dologhov stoppede og tændte sin
Pibe, spurgte han gentagne Gange om, under hvilke Omstæn-
digheder han var kommen bort fra sit Regiment. Men Dologhov
lod, som om han overhørte hans Spørgsmaal, og erkyndigede sig
hos de andre, om Vejen til Smolensk var sikker for Kosakker
eller ej.
»Aa, det Røverpak huserer jo alle Vegne!" lød det henne fra
den modsatte Side af Baalet.
Dologhov mente, at Kosakkerne kun var farlige for Marodø-
rer og Efternølere, men at større Kommandoer intet havde at
befrygte af dem, og ingen af Franskmændene fandt noget at
indvende derimod.
»Mon han dog ikke snart vil se at komme herfra?" tænkte
Petja, som ligeledes havde afleveret sin Hest til Soldaten og
stod foran Baalet lyttende til Samtalen. Men Dologhoy snakkede
rask væk videre og nægtede sig end ikke at spørge om, hvor
stærk Eskorten var, og hvor mange Fanger den havde at bevogte.
»Det er en kedelig Historie at slæbe alle disse halvdøde Fyre
med. sig; man maatte meget heller skyde dem ned som gale
Hunde!" sagde han og brast i saa ildespaaende en Latter, at
Petja, som frygtede for, at den skulde vække Franskmændenes
Mistanke, trak sig et Par Skridt bort fra Baalet.
Ingen af Officererne fandt Anledning til at le med, og en af
dem vendte sig halvt om mod sin Sidemand og begyndte at
hviske til ham.
Et Øjeblik efter rejste Dologhov sig og kaldte paa Soldaten,
som holdt Hestene.
»Mon vi faar dem eller ikke?" tænkte Petja, som uvilkaarlig
nærmede sig sin Kammerat for at give ham en Haandsrækning,
hvis det behøvedes, men i det samme kom Soldaten trækkende
med begge Dyrene.
»Bonjour, messieurs!’ sagde Dologhov i en fuldstændig rolig
og behersket Tone, og Petja gjorde Forsøg paa at sige det sam-
me, men han var saa betaget, at han ikke kunde faa Ordene frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
