Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 267
mod to Husarer, men lige som Petja skulde til at blande sig i
Kampen, styrtede Franskmanden omkuld, ramt i Hovedet af et
Sabelhug.
»Igen for sent!" sagde han ærgerlig til sig selv og galoperede
i den Retning, hvor Skydningen lød stærkest. Kampen stod lige
uden for den Gaard, som han kendte fra sit Besøg om Natten,
og den lod til at skulle trække i Langdrag, da Franskmændene
havde sat sig fast i en Have, der stødte op til Gaarden, og skød
paa Kosakkerne, som ikke kunde komme ind paa Livet af dem
og derfor foreløbig havde gjort Holdt. Gennem Krudtrøgen kunde
Petja skelne Dologhovs Ansigt, der var blegt og fortrukkent af
Raseri. ’
»Rid udenom!" skreg Dologhov til Kosakkerne. ,Fodfolket
bliver her!"
»Ja, vi bliver her! Hurra!" raabte Petja, og uden at betænke
sig et Øjeblik satte han i Karriere ind i den tætteste Krudtrøg.
Man hørte Braget af en Musketsalve, Kuglerne peb og hvinede
eller smækkede i Jorden, og Dologhov trængte bag efter Petja
og fulgt af alle Kosakkerne ind gennem Haveporten. Nogle af
Franskmændene kastede deres Vaaben, og andre søgte Frelse
ved Flugten. Petja galoperede stadig videre paa sin Hest, men
han havde sluppet Tøjlerne, baskede krampagtigt med begge
Arme og sank mere og mere sammen i den ene Side. Da Hesten
under sin vilde Fart fløj lige ind paa et ulmende Baal, stejlede
den, og Petja styrtede da tungt til Jorden. Han sprællede et Øje-
blik med Arme og Ben og blev derpaa liggende ganske stille.
Han havde faaet en Kugle midt i Panden.
Efter at have vekslet nogle Ord med en fransk Officer, der
stod og viftede med et Lommetørklæde, som han havde anbragt
paa Spidsen af sin Kaarde, steg Dologhov af Hesten og gik hen
til Petja, som laa paa Jorden med strittende Arme og Ben.
»Ja — han er færdig!" sagde han mørkt og vendte sig om
mod Denisov, som kom ridende ind i Haven. É
»Hvad — er han død? Er han virkelig død?" raabte Deni-
sov, hvis erfarne Blik straks sagde ham, at den Stilling, hvori
Petja laa, udelukkede ethvert Haab.
»Ja, vel er han det! Han er færdig!" svarede Dologhov i en
uheldsvanger Tone, og derpaa gik han hen til Fangerne, som
allerede var omringede af Kosakkerne. ,Vi giver ingen Pardon!"
raabte han hæst til Denisov.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
