- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
266

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Krig og Fred

giver mig jo nok en eller anden Kommando. Jeg beder — jeg
bønfalder Dem derom!"

,Og jeg beder dig om at passe dig selv!" svarede Denisov
strengt. ,Du har blot at blive hos mig, og dermed Punktum!"

Inde i Tykningen herskede der endnu et ubestemt Halv-
mørke, men da de kom i Nærheden af Skovranden, kastede den
gryende Dag sit blege Skær ind gennem Træerne. Denisov
hviskede et Par Ord til Kaptajnen, og lidt efter kom Kosakkerne
frem i Trav. Saa snart Teten var fri, red Denisov hen til Slugten
med Husarerne bag efter sig. Hestene, som hvert Øjeblik traadte
forkert og snublede, arbejdede sig med Møje ned ad Skraa-
ningen, men det gik dog bedre, end man skulde have ventet,
idet ikke en eneste af dem trillede rundt eller styrtede. Saa snart
alle var nede i Slugten, gik det videre i Trav, og da Denisov
naaede i Højde med Skovranden, vinkede han en Mand hen til
sig og befalede ham at affyre et Skud i Luften. I samme Nu som
Pistolen knaldede, stormede Husarerne frem i Galop, og lidt
efter lød der Raaben, Skrigen og Skydning fra forskellige Sider.

Petja-piskede løs paa sin Hest, gav den frie Tøjler og galope-
rede frem foran de andre uden at høre paa Denisov, som raabte,
at han skulde blive ved hans Side. I det Øjeblik Skuddet faldt,
forekom det ham, som om Solen pludselig lyste op over Land-
skabet. Han satte i Karriere over Broen, som Kosakkerne lige
havde passeret, røg med sin Hest ind paa en Efternøler, som
han red over Ende, og fortsatte sin vilde Flugt. Forude paa
Vejen saa” han forskellige Skikkelser, der flygtede til højre og
venstre. Det var Franskmændene, som smurte Haser. En af
dem — han var lige foran Petja — gled ud i Snavset og blev
liggende med Ansigtet mod Jorden.

Lidt længere borte holdt der en halv Snes Kosakker ? en
Kreds, og inde fra denne lød der et gennemtrængende Rædsels-
skrig. Petja galoperede derhen og opdagede saa midt i Kredsen
en dødbleg Franskmand, som søgte at værge sig mod en Lanse,
hvis Spids kun var et Par Tommer fra hans Bryst.

,Hurra, Kammerater! Sejren er vor!" skreg Petja og sporede
sin balstyrige Hest, som får videre med ham og ind i Lands-
byen. Han hørte en stærk Skydning lige i Nærheden, og gen-
nem Krudtrøgen saa” han Kosakker, Husarer og pjaltede rus-
siske Fanger, der alle var i en livlig Bevægelse. En ung bar-
hovedet Infanterist forsvarede sig haardnakket med sin Bajonet



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free