Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 269
gaaet tabt. Pierre hørte af sine Bevogtere, at dette Træn kræ-
vede et meget stærkt Tilsyn, og at en tysk Soldat var bleven
skudt efter Marskallens udtrykkelige Ordre, fordi man i hans
Tornister havde fundet en Sølvske mærket med Huset Abrantes”
hertugelige Vaaben. Fangernes Antal var ogsaa svundet godt
ind. Af de 330, som rykkede ud med fra Moskvå, var der nu
næppe 100 tilbage, men disse faa Mennesker gjorde deres Led-
sagere, langt mere Ulejlighed end alle Vognene tilsammen. De
franske Soldater kunde endda finde sig i at bevogte Køretøjer,
som medførte mer eller mindre nyttige Genstande, men det var
dem i højeste Grad imod at passe paa Fanger, der var lige saa
sultne og forfrosne som de selv, og som de oven i Købet skulde
tvinges til at skyde, naar det kneb med at faa dem videre. Og
for ikke at vise deres Medlidenhed, hvilket kun vilde have haft
farlige Følger for dem selv, gik de saa til den Yderlighed at be-
handle Fangerne endnu haardere, end de ellers vilde have gjort.
Den oprindelig trufne Ordning, at de fangne Officerer og
Mandskaber marscherede hver for sig, var for længst brudt. Alle
de, som overhovedet kunde slæbe sig videre, gik sammen, og al-
lerede faa Dage efter Afmarschen kunde Pierre genoptage sit
tidligere Samliv med Plato Karatajev og den lille kommøde-
benede Stumpe-Gumpe. Den stakkels Plato havde for øvrigt
faaet et Tilbagefald af den Feber, som han aldrig rigtig var ble-
ven kureret for, og efterhaanden som Sygdommen tiltog, blev
den stramme og svedige Dunst, der udstrømmede fra hans Le-
geme, saa generende, at det ligefrem kostede Pierre Anstrengel-
se at gaa hen til ham.
Allerede medens Pierre sad fangen i Brædehytten, var det
gaaet op for ham, at den sande Lykke kun bestaar i, at man ikke
lider Nød, og at det er Overmaalet af Livets Goder, der er Skyld
i al vor Ulykke, men nu under Marschen gik det tillige op for
ham, at man aldrig er helt lykkelig eller det modsatte. Han lærte
at forstaa, at Lidelse og Frihed er fuldstændig relative Begreber.
Prinsessen paa Ærten havde sikkert lidt lige saa meget, da hun
følte den lille haarde Tingest gennem tyve Ederduns Dyner, som
han nu led, naar han laa og frøs paa den kolde, fugtige Jord, og
han selv havde ikke været en Smule mere fri, da han gik hen og
giftede sig af egen fri Villie, end nu da han vandrede hen ad
Landevejen under Bevogtning af Soidater.
Af alle de Lidelser, som han i denne drøje Tid maatte gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
