Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Krig og Fred
Fangerne trykkede sig sammen i en Klump, og Soldaterne søgte
hen, hvor de hørte hjemme.
»Det er Kejseren! — Marskallen! — Hertugen!" lød det inde
i Rækkerne, og samtidig kiggede alle hen efter en Karet med
seks Graaskimler, som fulgte lige efter Rytterskaren.
Da Kareten rullede forbi Pierre, saa” han inden for Vognvin-
duet et smukt, roligt og imponerende Ansigt, som tittede frem
under en trekantet Hat. Det var en af Marskallerne; hans Blik
dvælede et kort Sekund ved Pierres vældige Skikkelse, og der-
paa rynkede han Panden og vendte sig hurtigt bort, vel sagtens
for at skjule sin Medlidenhed.
Obersten, som førte Konvojen, satte sin skindmagre Hest i
Trav og fulgte et Stykke Side om Side med Kareten, og nogle
Officerer af det forreste Kompagni gik hen til hinanden og be-
gyndte at snakke sammen, medens de saa” hen efter Vognen.
»Hvad sagde han? — Ja, hvad var det? — Sagde han no-
get? — Ja, vel gjorde han det! — Men hvad var det da?" hørte
Pierre dem sige.
Efter at Marskallen var kørt forbi, kiggede Pierre sig om til
alle Sider for at finde Plato, som han havde savnet lige fra Hvi-
lens Begyndelse, og han opdagede ham da inde under et stort
Birketræ. Stakkelen, som sad med Ryggen op mod Træet, saa’
hen paa Pierre med sine gode og milde Øjne, der var helt til-
slørede af Taarer, men Pierre, som ikke turde forlade sin Plads,
undgik hans Blik øg fik travlt med at se hen i en anden Retning.
Trommen lød, og Kolonnen satte sig atter i Bevægelse. Pierre
vendte sig et Øjeblik om, og han saa" da, at Plato stadig sad inde
under Træet; men han var ikke længer ene, han havde faaet
Selskab i to franske Soldater, som bøjede sig hen over ham.
Pierre trak i en Fart Øjnene til sig og humpede videre paa sine
ømme, hudløse Fødder. Lidt efter hørte han et Skud noget bag-
ude, men i samme Nu som Lyden naaede hans Øre, kom han
pludselig til at huske paa, at Marskallens Bortkørsel havde af-
brudt ham midt i en indviklet Beregning over, hvor mange Mil
der endnu var tilbage til Smolensk, og han tog saa igen fat, hvor
han slap. Lige som Tallene begyndte at forme sig i hans Hoved,
kom der to Soldater løbende forbi ham. De var begge blege, og
den ene, hvis Gevær endnu røg ud af Mundingen, skævede hen
til ham. Pierre besvarede hans Blik, og han kom saa pludselig til
at huske paa, at den selv samme Mand havde været saa uheldig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
