Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 213
Men den gamle svarede: Gud har tilgivet dig! Vi er alle
Syndere for ham, og jeg lider ogsaa for mine Synders Skyld. —
Og saa græd han sine hede Taarer. — Naa, men hvad skete der
saa, lille Børn?" vedblev Plato, hvis Ansigt lyste mere og mere
ved Tanken om, at han nu kom til Fortællingens egentlige Kær-
ne. — ,Ja hvad tror I vel? Morderen angav sig selv for Øvrig-
heden. — Jeg har undlivet seks Mennesker, sagde han — og
det havde han ogsaa, for han var en stor Misdæder — men mest
sørger jeg dog for denne gamles Skyld. Jeg kan ikke udholde, åt
han lider uskyldig. Saa blev hans Udsagn nedskrevet og Papi-
rerne sendt videre, som det sig hør og bør. Men de havde en lang
Vej at gaa, og Retsplejen tager ogsaa Tid, saa det varede næsten
et Aar, inden Sagen naaede til Czaren. Han bestemte, at Køb-
manden skulde have sin Frihed og en passende Erstatning, og saa
saare Dokumentet var undertegnet, begyndte de at lede efter den
gamle. — Hvor er han, som blev dømt uden Skyld? Hvor er han,
som blev dømt uden Brøde? spurgte de alle Vegne — Czarens
Benaadning er kommen! Hvor er han? Og saa ledte de og ledte"
— her skælvede Platos Stemme — ,men Gud havde allerede
taget ham i sin Varetægt ... han var død! Ja, se saadan gik det
nu til, lille Børn," sluttede Plato og sad længe og stirrede ind i
Ilden med et Smil paa Læberne.
Det var den dybere Betydning i denne simple Fortælling og
Platos forklarede Ansigt, medens han fortalte, som nu satte Pier-
res Tanker i Bevægelse og fyldte hans Sjæl med Anelsen om en
Lykke, der var langt større end den, han hidtil havde kendt.
XIX
Kølonnen havde gjort Holdt et Øjeblik, og baade Fangerne
og deres Bevogtere stod i Klynger paa Vejen og snakkede.
»Til højre!" lød det pludselig bagude. ,Hold til højre!"
I samme Nu kom der Liv i alle de døsige Skikkelser, som
begyndte at sætte sig i Bevægelse for at gøre Vejen fri. Raabet:
»Til højre!" forplantede sig gennem hele Kolonnen, og lidt efter
travede en talrig Rytterskare frem langs venstre Side af Vejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
