Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Krig og Fred
tunge Slag, der havde ramt dem, at de ikke vovede at se Livet i
Øjnene, men omhyggeligt undgik alle de Indtryk, som kunde
rippe op i deres tunge Sorg. De talte kun lidt sammen, men
fandt dog Behag i hinandens Selskab, thi de vidste begge, at
deres Tanker var hos ham.
Men hverken Sørgen eller Glæden varer evigt. Marie var
den, der først blev kaldt tilbage til Livet og dets Virksomhed,
idet Bestyrelsen af hendes egne Anliggender og hendes Forplig-
telser over for den lille Nikolaj tvang hende til åt handle og
tage fat. Hun fik talrige Breve, som hun skulde besvare, og Alpa-
titsch, der hyppigt indfandt sig med sine Regnskaber, gav hende
ogsaa en Del at tænke paa, saa meget mere som han mødte med
forskellige Raad og Forslag, der alle krævede en moden Over-
vejelse. Han holdt blandt andet paa, at hun snarest burde vende
tilbage til Moskvå og flytte ind i Faderens store Hus, som nu
stod tomt og øde. Skønt det i Begyndelsen smertede hende at
skulle beskæftige sig med andet end den Sorg, der lagde Beslag
paa alle hendes Tanker, gav hun dog omsider efter for Nødven-
digheden og tog den Beslutning snarest at rejse til Moskvå, hvor
hun langt bedre vilde kunne ordne Anliggender end her i Jaro-
slavl.
Saa snart hun havde truffet sin Bestemmelse, foreslog hun
Greven og Grevinden, at de skulde lade Datteren rejse med hen-
de, og disse gik da ogsaa med Glæde ind paa hendes Forslag,
idet de haabede, at en Forandring af Luft skulde gøre Natascha
godt; men da de meddelte hende Planen, mødte de en haard-
nakket Modstand, som intet kunde bryde.
,»Nej, jeg rejser ikke!" erklærede Natascha, efter at hun
havde hørt i længere Tid paa deres Forestillinger. ,Lad mig blot
være i Ro — mere forlanger jeg ikke!" Og hun løb saa ud af
Stuen for at skjule de Taarer, som kun skyldtes Vrede og For-
trydelse over, at man med Magt vilde rive hende ud af hendes
Sorg.
Fra det Øjeblik hun følte sig forladt af Fyrstinde Marie, der
hidtil havde været hendes eneste Trøst, tilbragte hun saa godi
som hele Dagen oppe paa sit Værelse, hvor hun sad ubevægelig
i et Hjørne af Sofaen og stirrede ud for sig, medens hendes
Fingre legede nervøst med Bordtæppets Frynser eller Sofa-
pudens Kvaster. Denne Ensomhed tog paa hendes Kræfter, men ,
hun kunde ikke undvære den. Saa snart nogen kom ind til hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
