Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 279
rejste hun sig i em Fart og tyede til en Bog eller et Haand-
arbejde, som hun fordybede sig i med en saadan Interesse, at
den uvelkomne Gæst hurtigst muligt trak sig tilbage. Og naar
hun saa var bleven ene, hengav hun sig atter til sine mørke
Grublerier.
En Dag i Begyndelsen af Januar sad hun igen paa sin vante
Plads i Sofaen og stirrede ud for sig. Hendes Tanker var langt
inde i den Verden, som han nu tilhørte, og hun søgte at forestille
sig ham i hans nuværende forklarede Skikkelse. Men det lyk-
kedes hende ikke; hun kunde kun se ham, saaledes som hun
havde set ham paa Sygelejet.
Han laa i en hvilende Stilling og støttede Hovedet til sin
blege, gennemsigtige Haand. Hans Bryst hævede sig tungt, og
Øjnene lyste med Feberglans. Pludselig begyndte hans ene Ben
at dirre under Sengetæppet, stærkere og stærkere, og da han
bemærkede hendes medlidende Ansigt, sagde han roligt, men
med et lidt ængsteligt Blik:
»Det værste af alt er at knytte sit Liv til en stakkels syg. Det
er og bliver kun en evig Plage."
»Ja, men du kommer dig nok; dette her kan ikke vare ved!"
fløj det ud af Munden paa hende.
»Hun saa” ham tydelig for sig, og hun følte nu ganske det
samme, som da han i levende Live havde sagt disse Ord til
hende.
»Ja," tænkte hun, ,jeg sagde det jo kun for at trøste ham.
men han misforstod mig og troede, at det var for min egen Skyld,
at jeg ønskede ham rask. Dengang hang han endnu ved Livet og
ønskede ikke Døden. Aa, hvor jeg fortryder disse Ord! Hellere
vilde jeg se ham dø daglig hele Resten af mit Liv end føle, hvad
jeg nu føler! Men nu er det for silde — jeg kan aldrig gøre min
Fejl god igen!"
Og hun lød ham gentage de samme Ord og tænkte sig ind i,
hvor lykkelig hun nu vilde have været, hvis hun dengang havde
svaret: ,Nej, du tager fejl Jeg kunde ikke tænke mig nøgen større
Lykke end at lide sammen med dig!" Hun følte hans Haandtryk,
og hun hviskede ud i Rummet: ,Jeg elsker dig! Dig — og
ene. dig! leg elsker dig!" Men medens hun hviskede, hørte hun
Døren gaa, og i det samme fik hun Øje paa Dunjaschas føorstyr-
rede Ansigt.
»Aa, skynd Dem ned til Greven, naadige Frøken!" sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
