Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 281
Grevinden laa i en Lænestol, vred sig i stærke Krampetræk-
ninger og slog med Hovedet til alle Sider, medens Sonja og
Kammerpigen søgte at holde hende nede.
»Hvor er Natascha? Hvor er hun?" skreg Grevinden. ,,Det
er ikke sandt! ... Han lyver! — Hent Natascha!" raabte hun
endnu højere og sled sig løs fra dem, der holdt hende. ,,Gaa væk
alle sammen! ..…. Det er ikke sandt! ... De har slaaet ham ihjel!
:…… Ha, ha, ha! … Det er ikke sandt!"
Natascha lagde sig paa Knæ foran Lænestolen, bøjede sig
hen over Moderen, omslyngede hende med sine Arme og løftede
hendes. Hoved.
»Mama! Her er jeg, søde lille Mama! Her er jeg!" hviskede
hun atter og atter, og medens hun holdt Moderen i sine Arme,
stoppede hun et Pår Puder ind under hende og hægtede hendes
Kjole op i Halsen og i Livet.
»Her er jeg, lille Mama! ……. Jeg er her jo, lille Mama!" hvi-
skede hun ganske sagte og kyssede Moderens Ansigt og Hæn-
der, medens Taarerne randt i stride Strømme ned ad hendes
Kinder.
Grevinden trykkede sin Datters Haand, lukkede Øjnene og
tav et Sekund, men pludselig får hun op og saa’ sig om til alle
Sider, indtil hendes Blik standsede ved Nataschas Ansigt. Hun
greb Datterens Hoved med begge sine Hænder, pressede det
som i en Skruestik og stirrede hende stift ind i Øjnene.
Natascha, du holder jo af mig!" sagde hun i en tillidsfuld
Tone. ,Du vil ikke narre mig! — Sig mig hele Sandheden!"
Natascha svarede ikke, men saa’ paa hende med taarefyldte
Øjne, der bad om Kærlighed og Tilgivelse. ,Søde, lille Mama!"
sagde hun mildt og anvendte al sin Ømhed for at trøste Moderen,
som stadig ikke vilde tro, at hendes elskede Dreng var død midt
i sin fagreste Ungdom, men vedblev at føre en haabløs Kamp
med Virkeligheden, indtil hun fandt Glemsel i Vanvidets Feber-
drømme.
Det var tunge Nætter og Dage, som nu fulgte. Natascha fik
ikke Søvn i sine Øjne og veg ikke fra den syge. Hendes udhol-
dende og taalmodige Kærlighed søgte hverken at forklare eller at
trøste, men den omfattede Moderen med en saadan Styrke, at
den bandt hende til Livet og hindrede hende i at flygte bort. Først
den tredje Nat, da den syge var falden lidt til Ro, lukkede Na-
tascha Øjnene og lænede sig tilbage, men hun vaagnede kort
Leo Tolståy: Krig og Fred. III 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
