Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 283
sin Afrejse, fordi hun ikke nænnede at forlade Røstovs midt i
deres store Sorg, plejede nu omhyggeligt Natascha, hvis Hel-
bred havde lidt et betydeligt Knæk som Følge af de Anstrengel-
ser, hun havde paalagt sig selv i den sidste Maaned.
En Formiddag da Fyrstinden opdagede, at Natascha sad og
rystede af Feber, trak hun hende ind i sit Værelse og fik hende
til at lægge sig paa Sengen. Hun havde allerede trukket Gardi-
nerne for og skulde lige til at gaa, da hendes Veninde kaldte
paa hende.
»Jeg er ikke søvnig, Marie," sagde hun, ,bliv lidt hos mig."
»Men du er træt. — Du trænger vist til en lille Blund."
»Nej, nej! — Jeg tør ikke blive her længer. Sæt nu, Mama
spørger efter mig! Hun savner mig ganske sikkert."
»Vist ej, hun har det jo meget bedre i Dag. Hun talte helt
livligt med mig i Morges," sagde Fyrstinde Marie og satte sig
hen fil Sengen.
Natascha studerede hendes Træk, saa vidt Halvmørket tillod
det, og søgte at finde en Lighed mellem hende og Broderen.
»Ligner hun ham?" tænkte hun. »Ja, lidt maaske, men der
er dog noget fremmed i hendes Ansigt, noget — jeg véd ikke
hvad — som der ikke var i hans. Ja, fremmed, det er det rigtige
Ord, og dog er jeg vis paa, at hun holder af mig. Jeg har det
paa Følelsen — men jeg kunde dog nok ønske at høre det af
hende selv."
»Marie," sagde hun undseligt og greb hendes Haand, ,du
maa ikke bedømme mig for strengt. Jeg holder saa meget af
dig. Lad os være Venner — Venner for Livet!"
Natascha omfavnede hende og kyssede hendes Ansigt og
Hænder, og Fyrstinde Marie, der var saa bevæget, at hun ikke
kunde sige et Ord, gengældte hendes Kærtegn.
Fra dette Øjeblik følte de sig knyttede til hinanden ved et
Venskab saa varmt og inderligt, som det kun kendes mellem
Kvinder. De var næsten uadskillelige og saa glade ved hinandens
Selskab, at den ene begyndte at føle sig urølig, naar den anden
gik lidt ud af Stuen. Undertiden kunde de sidde sammen timevis
uden åt sige et Ord, men til andre Tider snakkede de med hin-
anden fra den sene Aften til den lyse Morgen. De dvælede da
gerne ved deres tidligste Erindringer. Fyrstinde Marie fortalte
om sin Barndom, sin Fader og sine Ungdomsdrømme, og Na-
tascha, som før ikke vilde have kunnet interessere sig for et Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
