Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 289
gyldigt! — Jeg lever — og det er mig nok. Aa, hvor det er
dejligt!"
Han gik nu ikke som før paa Jagt efter et Maal i Livet, thi
han følte, at dette Spørgsmaal slet ikke mere laa for. Han havde
sin Frihed, den højeste Lykke, han kunde tænke sig for Øje-
blikket, og det var ham mer end nok. Men hvad skulde han og-
saa med et Livsmaal, nu da han havde Troen paa en levende,
allestedsnærværende Gud! Under hans Fangenskab var det gaaet
op for ham, at den personlige Gud, som Plato Karatajev havde
lært ham at kende, var langt større og langt mere uendelig end
den mægtige Skaber af Universet, som Frimurerne priste i saa
høje Toner. Han havde hele sit Liv set viden ud over det, der
omgav ham, men nu forstod han, at det, han saa længe havde
søgt forgæves, laa lige foran ham, og at Evighedstanken gen-
nemtrængte alt, baade smaat og stort. Og naar det skrækkelige
Spørgsmaal: ,,Hvorfor?””, som tidligere saa ofte havde pint ham,
endnu undertiden rejste sig som et truende Spøgelse, lød Svaret
altid straks: ,,Fordi der er en Gud, som styrer alt, og uden hvis
Villie end ikke den mindste Spurv falder til Jorden!"
XXVI
I rent ydre Henseende havde Pierre næsten slet ikke foran-
dret sig. Han saa” lige saa distrait ud som i gamle Dage og syntes
næsten altid optaget af sine egne Tanker, men hans Ansigt, som
før havde haft et forpint og ulykkeligt Udtryk, straalede nu af
Livsglæde, og alle dem, han kom i Berøring med, befandt sig der-
for saare vel i hans Selskab. Tidligere havde han altid haft en
vis Tilbøjelighed til at ville føre Ordet og til at overhøre, hvad
andre sagde, men nu holdt han sig gerne tilbage i Samtalen og
viste sig som en saa opmærksom Tilhører, at Folk ligefrem følte
Trang til at udtale sig for ham.
Hans Kusine, Fyrstinde Katerine, der kun var mødt for at
sanke gloende Kul paa hans Hoved, havde aldrig sat videre Pris
paa ham, og hendes Følelser syntes endnu mere afkølede, fra
det Øjeblik hun efter den gamle Greves Død var kommen i Tak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
