Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Krig og Fred
meddelte ham dette, og han havde tillige i Forbigaaende berørt
Helenes Død uden at ane, at Pierre slet intet vidste om hendes
pludselige Bortgang.
Pierre blev noget forbavset ved at høre disse Nyheder, men
heller ikke mere, for han var saa fortumlet, at han slet ikke
forstod, af hvilken indgribende Betydning de var for hans Frem-
tid. Han havde kun den ene Tanke, det eneste Ønske at kom-
me bort fra disse uhyggelige Steder, hvor Menneskene uden
Barmhjertighed myrdede hverandre, og at søge hen til et stille
Tilflugtssted, hvor han i Fred og Ro kunde hvile sig ud og tænke
lidt over alt det mærkelige, han havde set, hørt og lært i den
sidste Tid. Men et Par Dage efter sin Ankomst til Orel blev han
syg, og da han atter vaagnede til Bevidsthed, sad hans Kusine,
Fyrstinde Katerine, der var ilet til ved Budskabet om hans Syg-
dom, som en trofast Vogterske ved hans Leje.
Først lidt efter lidt lykkedes det ham at faa Bugt med de Va-
ner og Indtryk, som han havde ført med sig fra Fangenskabet. Det
varede noget, inden han ret kunde forstaa, at han ikke skulde
jages ud af sin varme Seng om Morgenen, at han ikke daglig
humpede hen ad Landevejen sammen med andre forfrosne og
forsultne Mennesker, og at han fik sin Middag, sin Te og sin
Aftensmad til bestemte Tider. Naar han var vaagen, kunde han
endda nogenlunde vænne sig til Forandringen, men naar han
sov, oplevede han igen sit Fangenskab og alle Rædslerne under
dette.
Følelsen af, at han var fri, og at ingen kunde tage denne
Frihed fra ham, fyldte hans Sjæl med Glæde, og han nød Be-
vidstheden herom endnu mere, fordi han ogsaa i rent ydre Hen-
seende kunde gøre og lade, som han vilde. Han var ene i en
fremmed By, hvor ingen kunde plage eller kommandere ham,
han havde alt, hvad han ønskede, i sin Nærhed, og Helenes Bil-
lede dukkede ikke mere op for ham som et truende Skræmme-
billede. ,,Aa, hvor det er dejligt! Og hvor det gør godt!" tænkte
han, naar han fik sin duftende Bouillon om Formiddagen, og
den samme Tanke gennemfår ham, naar han strakte sine Lem-
mer i den bløde, magelige Seng, eller naar han pludselig kom til
at huske paa, at han intet mere havde at frygte hverken af Fransk-
mændene eller af sin Kone. Og af gammel Vane gjorde han sig
da det Spørgsmaal: ,,Naa, men hvad saa videre? — Hvad skal
jeg nu tage fat paa?" Men Svaret lød altid: ,Hvor det er lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
