- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
294

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294 Krig og Fred

blikkelig, at hun var saa god og elskværdig, at han frit kunde
udøse sit Hjerte i hendes Nærværelse. Fyrstinden saa’ mere og
mere forlegen ud, og da han paa ny begyndte at tale om Rostovs,
sagde hun, medens hendes Øjne vandrede fra Pierre og hen til
den ubekendte:

»Men kender De hende da slet ikke igen?"

Pierre saa’ opmærksomt paa den fremmede Dames blege An-
sigt, og det var da, som om hendes store, mørke Øjne bragte ham
Budskab fra noget, han for længst havde glemt, og vakte et
kært og dyrebart Minde til Live i ham.

»Nej, det er umuligt! Det kan ikke være hende!" tænkte han.
»Det maa være en Indbildning!’ Men da det blege Ansigt i det
samme opklaredes af et Smil, som spillede i Mundvigene og lyste
ud af Øjnene, følte han sig grebet af en uendelig Fryd, der be-
mægtigede sig hele hans Væsen. Der var ingen Tvivl mere —
det var Natascha, og han elskede hende endnu.

Pierres Forvirring var saa stor, at den røbede hans Hemme-
lighed baade for Fyrstinde Marie og for Natascha. Han rødmede
af Sindsbevægelse og Glæde, og jo mere han søgte at skjule,
hvor betaget han var, desto tydeligere — langt tydeligere end
med Ord — aabenbarede han, hvad der foregik i hans Hjerte.

»Det maa være, fordi det er kommet saa pludseligt og uven-
tet!" tænkte han, men da han vilde fortsætte Samtalen med
Fyrstinde Marie, vandrede hans Blik atter hen til Natascha, og
han følte sig da saa hjertegreben, at han ikke kunde faa et Ord
frem. Hans Forvirring syntes dog ikke at smitte Natascha, over
hvis Ansigt der hvilede et dæmpet Skær af Glæde, som ikke
forlod det et Øjeblik.

XXVIII

»Hun skal bo hos mig indtil videre," sagde Fyrstinde Marie,
»og hendes Forældre kommer en af Dagene. Den stakkels Grev-
inde er helt ude af sig selv, og Natascha er ogsaa stærkt an-
grebet, men jeg haaber dog, at Lægerne snart faar hende rask
igen."

»Ja, det er skrækkelige Tider!" sukkede Pierre. »Næsten et-
hvert Hjem har jo en eller anden at begræde. Stakkels lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free