Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 293
han gerne vilde have lidt at vide om hendes Broders sidste Øje-
blikke, kørte han endnu samme Aften hen til hende. Undervejs
tænkte han hele Tiden paa Fyrst Andrej, og deres sidste Møde
før Slaget ved Borodino stod nu saa levende for ham, at han
kunde huske hvert Ord, de havde talt sammen.
»Mon han er død fuldstændig uforsonet med Livet?" spurgte
han sig selv, og idet hans Tanker saa vandrede hen til Plato
Karatajev, som lige til det sidste havde taget sine Tilskikkelser
som et Kors sendt fra oven, begyndte han uvilkaarlig at sammen-
ligne disse to Mennesker, der var saa forskellige, og som dog
begge havde staaet hans Hjerte lige nær.
Da Pierre kom ind i Forstuen, blev han modtaget af en gam-
mel Tjener, der meldte ham, at Fyrstinde Marie havde trukket
sig tilbage til sine egne Værelser, og at hun kun modtog om
Søndagen.
»Ja, men vil De alligevel anmelde mit Besøg," sagde Pierre,
»det kunde jo dog være, at hun ønskede at tale med mig."
Tjeneren viste ham ind i Dagligstuen og vendte lidt efter til-
bage med Desalles, som meddelte Pierre, at Fyrstinden glædede
sig til at se ham og bad ham om at ulejlige sig ovenpaa.
Da Pierre traadte ind til Fyrstinden, saa” han straks, at der
sad en sørgeklædt ung Dame i Nærheden af hende, men da han
gik ud fra, at det maatte være en eller anden Selskabsdame,
skænkede han hende kun et flygtigt Blik.
»Goddag og velkommen, Greve!" sagde Fyrstinde Marie,
som straks rejste sig og gav ham Haanden. ,,Ja, det er rigtignok et
sørgeligt Gensyn for os begge. — Han talte saa ofte om Dem
under sin lange Sygdom!" vedblev hun og saa’ hen paa den
sørgeklædte Dame med en underlig Forlegenhed, som straks
vakte Pierres Opmærksomhed. ,,Naa, men Gud være lovet, at
De slap ud af Franskmændenes Kløer; vi blev saa glade, da vi
hørte det — det er den eneste gode Efterretning, vi har faaet i
lange Tider!"
»Ja, jeg har ogsaa tænkt meget paa ham!’" sagde Pierre. ,,Jeg
troede, at han var falden ved Borodino, og først samme Dag
som jeg blev befriet, fik jeg at vide, at han døde hos Rostovs. —
Hvilken forunderlig Skæbne!"
Medens Pierre talte, saa” han tilfældig hen paa den fremmede
Dame, og da han opdagede, at hendes Blik fulgte ham med et
venligt og opmærksomt Udtryk, sagde hans Instinkt ham øje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
