Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ES ERE TER FAREN AR CEMEER SI 1
296 Krig og Fred
kunde Døden ikke skræmme. — Og hvilken Lykke, at han atter
skulde mødes med Dem!" henvendte han sig pludselig til Na-
tascha med Taarer i Øjnene.
Det dirrede lidt i hendes Ansigt, og hun bøjede Hovedet for
at skjule sin Bevægelse.
»Ja," sagde hun omsider med sagte, men udtryksfuld Stem-
me, ,for mig var det en stor Lykke! Og da jeg kom, sagde han
ogsaa, at han ønskede at kunne beholde mig hos sig.” — Hen-
des Følelser var ved at overvælde hende, men hun tog sig sam-
men og vedblev hurtigt og stakaandet :
»Da vi forlod Moskvå, vidste jeg endnu ikke, at han var
saaret, og jeg vovede ikke engang at spørge til ham. Men saa
fortalte Sonja mig, at han fulgte med os. Jeg spurgte ikke mig
selv, om han var lemlæstet, døende eller død; jeg havde kun det
ene Ønske at se ham og være i hans Nærhed.’’ Og hun gjorde
derpaa nøje Rede for alt, hvad hun havde lidt og følt baade under
Rejsen og senere under Opholdet i Jaroslavl.
Pierre hørte paa hende med taarefyldte Øjne. Han dannede
sig ikke noget bestemt Indtryk af, hvad hun sagde, men var kun
dybt opfyldt af, hvor meget hun maatte lide ved atter at frem-
drage disse smertelige Minder, der saa længe havde hvilet paa
Bunden af hendes Sjæl. Natascha, som øjensynlig trængte til at
udtale sig, fortalte ikke alene det, hun havde baaret paa som sit
Hjertes dybeste Hemmelighed, men ogsaa rene Bagateller, som
hun kun havde bevaret i sin Erindring, fordi de knyttede sig til
Fyrst Andrejs sidste Dage.
Medens hun endnu sad og fortalte, mødte Desalles og spurg-
te, om den lille Nikolaj maatte komme og sige Godnat.
»Ja, se det er alt ... alt, hvad jeg har paa Hjertet!" sagde
Natascha og ilede hen mod Døren, lige "som Nikolaj kom ind.
Hun løb i sit Hastværk Panden mod Karmen, udstødte et lille
Skrig og. forsvandt.
Pierre fulgte hende med Øjnene, og saa snart hun var for-
svunden, kom der en saa forunderlig Følelse af Ensomhed over
ham, at han troede sig hensat i en Ørken. Medens han endnu
sad og stirrede hen efter Døren, gjorde Fyrstinde Marie ham
opmærksom paa Drengen, som stod og vilde give ham Haanden,
og Ligheden mellem den lille Nikolaj og Faderen gjorde da saa
stærkt et Indtryk paa Pierres i Forvejen bevægede Sind, at han
maatte vende sig bort og tørre sine Øjne. Efter at det var lyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
