Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
……
Ed EET FNS Se AED ERE SN 2 SEERE ERR RS
i
|
304 Krig og Fred
Damerne, og han vilde gerne være bleven siddende hos dem
lige til Midnat, men da Fyrstinde Marie efter Kaffen erklærede,
at hun skulde til Aftenmesse, maatte han bide i det sure Æble og
trække sig tilbage.
Næste Dag kom han igen, spiste til Middag og blev siddende
hele Aftenen. Skønt baade Fyrstinde Marie og Natascha var glade
ved hans Nærværelse, blev Samtalen dog efterhaanden lidt sprin-
gende, og det endte med, at der indtraadte flere generende Pau-
ser. Pierre følte godt, at det var paa Tiden at bryde op, men
han kunde ikke bekvemme sig dertil. Da Fyrstinde Marie ikke
saa” nogen anden Udvej til at blive af med ham, rejste hun sig
endelig og beklagede, at hun maatte trække sig tilbage paa Grund
af stærk Hovedpine.
»Naa, Farvel da, kære Greve!" sagde hun. ,Og lev vel, til vi
ses igen!"
»Til vi ses igen?"
»Ja, rejser De ikke til Petersborg i Morgen?"
»Nej, vist gør jeg ej!" svarede Pierre i en næsten opfarende
Tone. ,Det vil sige, jeg rejser jo nok — men kun ikke i Morgen.
Og jeg tillader mig da i alt Fald at hilse paa Damerne, inden jeg
tager herfra."
Natascha gav ham Haanden og gik, men Fyrstinde Marie tog
igen Plads i Lænestolen og saa” spørgende paa ham med sine
dybe, straalende Øjne. Hendes Hovedpine syntes nu fuldstændig
forsvunden, og hun satte sig endogsaa mageligt til Rette for at
vise, at hun belavede sig paa en længere Samtale.
Pierres Forlegenhed tabte sig kendeligt, saa snart Natascha
var ude af Stuen; han trak resolut en Stol ind under sig og ryk-
kede straks ud med, hvad han havde paa Hjertet.
»Bedste Fyrstinde, der er noget, jeg gerne vilde have talt med
Dem om!" begyndte han i en livlig Tone. ,De maa hjælpe mig
med et godt Raad. Sig mig — tror De, at jeg tør haabe? .….…. De
maa endelig høre paa mig, kæreste Fyrstinde! Jeg véd jo godt,
at jeg ikke er hende værd, og at jeg ikke tør tale til hende om
dette nu... men kan jeg ikke være som en Broder for hende?
Nej, det vil jeg ikke ……. jeg kan det ikke!" — Her rejste han sig
og for med Haanden hen over Øjnene. — ,Ja, jeg véd ikke, hvor
længe jeg har elsket hende, men hun er min eneste, første og
sidste Kærlighed, og jeg kan ikke tænke mig Livet uden hende.
Selvfølgelig drister jeg mig ikke til at anholde om hendes Haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
