Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Krig og Fred
Disse simple Ord og det Blik, der ledsagede dem, blev Ud-
gangspunktet for alle hans Drømme og Forhaabninger i de næste
Par Maaneder. Hver Time paa Dagen gentog han for sig selv:
»Jeg venter Dem med Længsel! ... Jeg venter Dem med Læng-
sel!" Og han tilføjede da altid i Tankerne: ,,4a, hvor jeg er lyk-
kelig! Nej, hvor jeg dog er lykkelig!"
XXXI
Pierre mærkede denne Gang ikke noget til de Ængstelser
og Bekymringer, som havde pint ham saa stærkt, ikke alene
inden han friede til Helene, men ogsaa efter at han havde faaet
hendes Ja. Dengang havde han atter og atter følt den dybeste
Skam og Ruelse ved Tanken om, at den skæbnesvangre Sætning:
»Jeg elsker dig!" var undsluppen hans Læber, men nu mindedes
han med Fryd hvert Ord, han og Natascha havde vekslet, og be-
varede hendes Blik og Smil som en Helligdom i sit Hjerte. Han
spurgte heller ikke sig selv, om det Skridt, han havde indladt
sig paa, var rigtigt eller ikke, for der var denne Gang ikke Spor
af Tvivl om, at han havde fundet den rette Vej til Lykken. Det
eneste der pinte ham var Frygten for, at det hele kun skulde have
været en Drøm, og at han havde været for dristig i sine For-
haabninger. Fyrstinde Marie kunde jo have taget fejl, og Na-
tascha vilde maaske kun smile ved Tanken om, at han, der stod
saa langt under hende, et Øjeblik havde kunnet tro paa, at hun
vilde nedlade sig til at skænke ham, en almindelig dødelig, sin
Kærlighed.
Han var aldeles overstadig af Glæde, og hele Livets Betyd-
ning — ikke for ham alene, men for alle Mennesker — samlede
sig i det ene, at han elskede hende, og at hun gengældte hans
Kærlighed. Undertiden forekom det ham endogsaa, at alle var
lige saa optagne af hans Lykke som han selv, og i saadanne Øje-
blikke opfattede han ethvert Ord og enhver nok saa ubetydelig
Bemærkning som en Hentydning til det, han selv var opfyldt af.
Og naar det saa bagefter gik op for ham, at han havde taget fejl,
og at de, han talte med, ikke havde tænkt et Øjeblik paa det,
der var Midtpunktet for alle hans Tanker, følte han den dybeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
