Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 307
Medlidenhed med dem og beklagede dem af sit ganske Hjerte.
Men hvad enten Folk nu formaaede at se Livet i Belysning af
hans Kærlighed til Natascha eller manglede denne lykkelige
Evne, var han nu altid tilbøjelig til kun at opdage de gode
Sider hos dem og tii at finde Undskyldning for deres Fejl. Da
han saaledes undersøgte de Breve og Papirer, som hans afdøde
Hustru havde efterladt, beklagede han oprigtigt, at hun aldrig
havde kendt den usigelige Lykke, som kun sand Kærlighed
giver, og da Fyrst Valilij ikke kunde skjule sin Henrykkelse over
et nyt Storkors og en ny Hoftitel, fandt han, at der var noget
rørende i hans Glæde, skønt han i sit stille Simd maatte ind-
rømme, at den nærmere beset kun var et Udslag af hans høje
Alder.
Pierre betegnede ofte senere dette Afsnit af sit Liv som Kær-
lighedens Raseperiode, men ikke desto mindre holdt han dog
samtidig paa, at de Domme, han dengang havde fældet over
Mennesker og Forhold, var de eneste rette, og naar som helst
han var i Tvivl, søgte han ogsaa altid en Løsning ved at ty til
de Synspunkter, som hans daværende Vanvid havde dikteret
ham.
»Ja, maaske jeg dengang var baade naragtig og komisk,”
sagde han i saadanne Tilfælde til sig selv, ,;men fuldt saa van-
vittig, som det kunde se ud til, var jeg dog ikke. Jeg saa” i Virke-
ligheden langt mere klart og uhildet paa de fleste Forhold end
baade før og senere, og jeg havde ogsaa det rette Syn paa Men-
neskene og paa Livet. Med andre Ord — jeg var lykkelig!"
XXXII
I de faa Dage Natascha havde været sammen med Pierre,
var der foregaaet en stor Forandring med hende, idet Lysten til
Livet, som saa længe havde spiret i hendes Sjæl, nu pludseiig
kom til Gennembrud og greb hende saa stærkt, at hun ikke selv
kunde staa imod. Hendes Ansigt, Gang, Blik og Stemme — alt
mindede om Natascha i gamle Dage, og det var, som om Glæ-
den gennemlyste hendes Væsen med et højere Inkarnat. Trangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
