Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred Sy)
være Mlle. Bourrienne havde Fyrstinde Marie hidtil holdt Sam-
talen nogenlunde gaaende, men lige inden han gjorde Mine til at
anbefale sig, gled hendes Tanker et Øjeblik bort fra den ind-
holdsløse Konversation og hen til det, hendes Sjæl var saa op-
fyldt af, og hun lagde derfor slet ikke Mærke til, at han var i
Færd med at bryde op.
Nikolaj sagde først et Par ligegyldige Ord til Mlle. Bour-
rienne, og da hans Blik derefter gled hen til Fyrstinde Marie,
forekom det ham, at hun saa” saa bedrøvet ud, at han uvilkaarlig
fik Medlidenhed med hende. Han havde en stærk Anelse om, at
han var Skyld i den Smerte, der afspejlede sig i hendes Ansigt,
og følte derfor Trang til at gøre lidt af sin Uret god igen, men
han vidste ikke, hvorledes han skulde bære sig ad dermed.
»Farvel, Fyrstinde!" sagde han efter forgæves at have lagt
sit Hoved i Blød for at finde paa noget, der kunde trøste og op-
muntre hende, og hun vaagnede da op af sine Tanker og suk-
kede dybt.
»Aa, om Forladelse!" hviskede hun rødmende. ,,Naa, saa De
vil allerede af Sted, Greve. Men De skulde jo først se den
Pude, jeg har brøderet til Deres Moder!"
»Ja, nu skal jeg hente den!" sagde Mlle. Bourrienne og trip-
pede ud af Stuen.
Begge sad tavse og saa” en Gang imellem paa hinanden.
»Ak ja, Fyrstindel" sagde Nikolaj omsider og smilede sørg-
modigt. ,,Kan De huske, da vi to første Gang mødtes i Bogutscha-
rovo? Det var tunge Tider for os alle, og dog vilde jeg give
meget til, at jeg kunde leve dem om igen, men det hører jo
desværre til Umulighederne!"
»Ja, det har De Ret i, Greve!" svarede Fyrstinde Marie og
saa” ham ind i Øjnene, som om hun vilde finde en dybere Me-
ning i hans Ord. ,,Men De har da heller ingen Grund til at ønske
Dem bort fra Nutiden. Takket være Deres ædle og opofrende
Færd vil den altid staa for Dem som et kært og dyrebart Minde.”
»Nej, jeg fortjener ikke Deres Ros,’’ sagde han ivrigt, ,jeg
har tværtimod meget at bebrejde mig. — Men lad os forlade dette
sørgelige Tema, som hverken kan interessere Dem eller mig.”
»Ja, jeg havde dog troet, at De vilde have tilladt mig at vise
Dem min Sympati og min Deltagelse — men jeg ser nu, at jeg
har taget fejl. Jeg glemte et Øjeblik den store Forandring, der er
foregaaet med Dem!"
21"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
