Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 323
dier lagde hun nemlig megen Vægt paa, skønt hun ikke havde
synderligt Begreb om, hvori de bestod. Men til Gengæld havde
Pierre Ret til at skalte og valte i Huset, som han lystede, og til
at tage alle mulige Bestemmelser angaaende hende og Børnene.
Hjemme var hun sin Mands trofaste Tjenerinde og Slave, og
baade hun og de andre listede sig forsigtigt og paa Tæerne, naar
Pierre sad og arbejdede inde i sit Kabinet. Han var den, der
raadede og regerede, og hun søgte endogsaa at gætte sig til hans
Villie, naar han ikke udtrykkelig udtalte den. Hun rettede sig
ganske efter hans Ønsker, og selv om han senere forandrede
dem, holdt hun dog haardnakket paa, at det skulde have sit For-
blivende ved det, han oprindelig havde foreslaaet.
Dette traadte navnlig tydeligt frem, efter at hun havde faaet
sin første lille Pige. Barnet, der var noget svageligt, havde tre
Gange maattet skifte Amme, og Natascha tog sig dette saa nær,
at hun blev syg af Fortvivlelse. Pierre var i den Anledning kom-
men ind paa at forklare hende det forkastelige og unaturlige i at
lade sit Barn opamme af fremmede, og dette havde til Følge, at
Natascha, ikke alene mod Lægens og Moderens, men ogsaa mod
Pierres bestemte Raad, selv ammede sit næste Barn og dem, der
fulgte efter.
Ikke saa sjældent kunde det ske, at de kom op at disputere,
men til Pierres Førbavselse og Glæde hændte det da ofte, at hans
Kone endogsaa lang Tid efter fremsatte de selv samme Ideer,
som hun tidligere saa ivrigt havde bekæmpet, og handlede fuld-
stændig i Overensstemmelse med dem.
Efter syv Aars Ægteskab var hun naaet til den Erkendelse,
at der dog maatte være noget godt ved ham, og han gjorde mær-
kelig nok denne Opdagelse gennem sin Kone. I ham selv var der
baade ondt og godt blandet imellem hinanden, men kun det gode
afspejlede sig i Natascha, og dette var sket ikke ved nogen Paa-
virkning eller noget Arbejde fra hans Side, men paa en hemme-
lighedsfuld Maade, som han selv ikke kunde forklare sig.
VI
I Begyndelsen af Oktober 1820 tog Pierre og Natascha lige-
som hvert Aar ud paa Lisy-Gory, men efter at de havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>