Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 325
»Nej, jeg tog ikke fejl!" tænkte hun. ,Det er mig, han er vred
paa!” Men hun gjorde ham dog alligevel et Par Spørgsmaal til,
som han besvarede lige saa kort og uvilligt som det første.
Takket være Denisov blev Samtalen snart livlig og almindelig,
og Marie, som ogsaa deltog i den, henvendte sig nu ikke mere
direkte til sin Mand, men da hun efter Bordet kyssede ham paa
Kinden, spurgte hun, om han var vred paa hende.
»Nej, hvor falder det dig ind!" svarede han gnavent. ,Du har
da ogsaa altid de mærkeligste Ideer!"
Forholdet mellem de to Ægtefæller var til daglig saa godt, at
det nærmede sig Idealet, men undertiden kunde der dog, komme
en lille Kurre paa Traaden, hvilket især indtraf, naar Marie be-
fandt sig i Omstændigheder, og det var netop Tilfældet nu.
»Naa, messieurs et mesdames!" sagde Nikolaj højt og i saa
fornøjet en Tone, at Marie mente, at den særlig var anlagt paa at
irritere hende. ,Nu har jeg været paa Benene lige fra Daggry, og
i Morgen har jeg Brug for alle mine Kræfter. Med Deres Tilla-
delse vil jeg derfor gaa ind og tage mig en lille Lur!" Og uden at
skænke sin Kone et Blik gik han saa ind i Kabinettet og lagde sig
paa Sofaen.
»Ja, se saadan er det altid!" tænkte Marie. ,Til de andre taler
han venligt, men mod mig er han kun ubehagelig. Han kan ikke
taale mig; jeg føler, at jeg er ham modbydelig, men jeg ser jo og-
saa skrækkelig ud!" Og hun gik derpaa hen og betragtede sin
uformelige Skikkelse i Spejlet. Alt irriterede hende i dette Øje-
blik: baade Denisovs skraldende Latter og Nataschas glade Passi-
ar, men især Sonjas Blikke, der stadig syntes at følge hende. Ef-
ter at have siddet lidt sammen med de andre forlod hun Daglig-
stuen og gik ind i Barnekammeret. Børnene, der legede Flytte-
læs, vilde have, at hun skulde staa for Legen, og hun erklærede
sig ogsaa villig dertil, men Tanken om hendes Mands daarlige
Humør pinte hende saa stærkt, at hun listede sig bort fra dem og
ind i Værelset, der stødte op til Kabinettet. ,Han sover maaske
ikke! Jeg maa se at faa at vide, hvad der er i Vejen!" tænkte hun
og gik videre paa Taaspidserne uden at lægge Mærke til, at den
lille Andrej, hendes ældste Søn, fulgte lige i Hælene paa hende.
»Kære Marie, jeg tror, han sover!" hviskede Sonja, som netop
i’det samme stak Hovedet ind fra Dagligstuen. ,,Pas paa, at Andrej
ikke vækker ham!"
Marie, som først nu opdagede sin lille Søn, truede med Finge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
