Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 329
lige Oplevelser, hans Genvordigheder under Fangenskabet, hans
Kærlighed til Natascha, men først og fremmest hans Venskab for
Faderen, bevirkede i Forening, at Drengen udkaarede ham til sin
Helt og saa” op til ham som til et højere Væsen. Sin Fader minde-
des Nikolaj kun dunkelt, men han forestillede sig ham nærmest
som en Guddom, hvis Aand omsvævede ham usynligt til enhver
Tid.
Efter at Pierre havde aflagt Natascha nøje Regnskab for alt,
hvad han havde foretaget sig i Petersborg, gik de begge ned i Dag-
ligstuen og fik sig en hyggelig Passiar med Nikolaj, Marie og De-
nisov. Henad 8 kom alle Børnene og sagde Godnat, og efter at de
havde kysset rundt, forsvandt de en for en. Den lille Nikolaj, som
mødte sidst, efterkom ikke Desalles Opfordring til at sige Godnat,
men gik hen til sin Tante og bad, om han maatte blive lidt oppe
endnu.
»Ja, naar De er her, kan han slet ikke løsrive sig," sagde Grev-
inde Marie til Pierre, som sad og saa” venligt paa Drengen.
Aa, lad ham blive oppe til 9!" bad Pierre. ,Jeg har jo slet
ikke set noget til ham endmu, — Hvor han dog ligner sin Fader,
Marie!"
»Nej, gør jeg virkelig!" sagde Drengen, der blev ildrød af
Glæde og saa” op påa Pierre med straalende Øjne. Denne nikke-
de til ham, og han og de andre fortsatte saa Samtalen, der var
bleven afbrudt ved Børnenes Komme. Grevinde Marie tog igen
fat paa sit Broderi. Natascha saa” hvert Øjeblik hen paa sin Mand
og lyttede til, hvad han sagde, og Denisov og Nikolaj indhyllede
sig i tætte Tobaksskyer, medens de hørte paa alt det Hovedstads-
nyt, Pierre diskede op med. Lille Nikolaj, der sad i en Krog, stir-
rede ufravendt hen paa sin Helt og var øjensynlig stærkt optaget
af, hvad denne fortalte.
I Samtalens Løb kom man ind paa at debattere Regeringens
sidste Foranstaltninger, og Denisov, der som afskediget Officer
var misfornøjet med det bestaaende, fordømte i stærke Udtryk
alle de Dumheder, man efter hans Mening begik i Petersborg.
»Ja, i gamle Dage maatte man være Tysker for at gøre Kar-
riere," sagde han haanligt, ;men nu maa man danse efter Fru
Leo Tolstoy: Krig og Fred. Hl 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
