- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
331

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 331

ren søger man at holde Disciplinen oppe ved Prygl og Etmarsch,
og enhyer aandelig Rørelse straffes som en Forbrydelse. Alt,
hvad der er godt og ædelt, bekæmpes og forfølges. Buen er saa
spændt, at den maa briste; det kan ikke blive ved saaledes. —
Og det sagde jeg ogsaa til dem!"

»Til hvem?" spurgte Nikolaj med en haanlig Grimasse.

»Ih, til mine Venner, Medlemmerne af Selskabet. Ja, det kan
jo være godt nok, sagde jeg, at I kæmper for Oplysningens Frem-
me og ofrer eder i Velgørenhedens Tjeneste, men saaledes som
Sagerne nu staar, kræves der andet og mere!"

,»Hvad Pokker vil du her?" raabte Nikolaj, som i det samme
opdagede Drengen. ,Se til, du kommer i Seng!"

»Aa, lad ham dog blive!" bad Pierre. — ,Naa, jeg foreholdt
dem altsaa, at der maatte gøres andet og mere. Det kan ikke nytte,
at I venter til Katastrofen indtræffer, sagde jeg, vi maa række hin-
anden Haanden og slutte os sammen. Alle de unge og gode Kræf-
ter drages over i den anden Lejr, og naar de først er der, gaar de
til Grunde. En lokkes ved Kvindegunst, en anden ved Penge og
en tredje ved Smiger. Der findes snart ikke en eneste uafhængigt
tænkende Mand i Landet. Men lad os udvide vor Kreds! Vi bør
som hidtil bære Dyden i vort Skjold, men vort egentlige Løsen er:
Frihed, Uafhængighed og fremfor alt — Virksomhed !"

»Men hvad er da Maalet for denne Virksomhed?" spurgte Ni-
kolaj, som blev mere og mere utaalmodig. ,,Og hvorledes agter I
at stille eder over for Regeringen?"

»Vi vil naturligvis staa den bi med Raad og Daad. Det Selskab,
som vi danner paa denne ny Grundvold, behøver jo ikke at være
hemmeligt. Det optræder ikke fjendtligt mod Regeringen og vil
nærmest komme til at bestaa af konservative Elementer. Vi slutter
os kun sammen for at hindre Vold og Overlast og fremme den al-
mene Sikkerhed."

»Ja, men et Selskab, der optræder saaledes, kan kun gøre
Skade."

»Men gjorde det saa meget omtalte Tugendbund da Skade ? —
Nej, det frelste tværtimod hele Europa. Tugendbund var jo netop
et Selskab, hvis Medlemmer udøvede Kærlighedens Gerninger
og søgte at hjælpe hinanden. Det tilstræbte altsaa med andre Ord
det, som Kristus forkyndte paa Korset."

Natascha, som var kommen ind i Stuen midt under sin Mands
Foredrag, blev mere og mere opildnet af hans Veltalenhed, og

22+

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/1033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free