Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Krig og Fred
den lille Nikolaj følte sig saa begejstret af hans Ord, at han i sin
Iver knækkede en Stang Lak, som han havde hentet fra sin On-
kels Skrivebord.
»Ja, kære Ven," sagde Denisov, ,et saadant Tugendbund kan
være godt nok for disse pølseædende Tyskere, men for Folk som
mig og mine Lige duer den Slags Fiksfakserier ikke. Jeg indrøm-
mer ligesom du, at det hele er snavs herhjemme, men jeg tror
nu, at det eneste, vi trænger til, er et rigtig godt Oprør. Det skal
nok hjælpe paa Tingene."
Pierre smilede, og Natascha lo højt, men Nikolaj rynkede Pan-
den endnu mere og søgte at bevise Pierre, at der ikke var Tale
om nogen Katastrofe, og at al den Fare, han saa”, kun hørte hjem-
me i hans Indbildning. Pierre forsvarede med den største Iver sit
Standpunkt, og da han var langt stærkere i Dialektiken end sin
Modstander, kørte han snart denne fast. Men dette bevirkede, at
Nikolaj, som i sit Inderste var overbevist om, at han trods alle
Modargumenter havde Retten paa sin Side, blev endnu mere irri-
tabel.
»Ja, jeg kan jo ikke modbevise dig!" skreg han til sidst og
lagde i sin Iver Piben fra sig. ,,Men selv om du ti Gange paastaar,
at alt er raaddent og slet herhjemme, tror jeg dog aldeles ikke der-
paa! Og det skal jeg dog lade dig vide, at hvis du og dit Selskab
nogen Sinde skulde sætte sig op mod Regeringen, saa er jeg parat
til at hugge løs paa jer alle, hvad Øjeblik det skal være! Og saa
kan du for Resten ræsonnere, som du lyster.”
Der opstod en pinlig Tavshed, som Natascha omsider brød ved
at fremkomme med et Indlæg til Fordel for sin Mand. Hendes Ord
syntes ikke at virke stærkt overbevisende paa Broderen, men hun
opnaaede dog at faa Diskussionen bragt i en roligere Gænge.
Da de rejste sig for at gaa til Aftensbordet, skyndte den lille
Nikolaj sig hen til Pierre og trak ham i Ærmet. Han var bleg af
Bevægelse og syntes stærkt ophidset.
»Aa, Onkel Pierre!" sagde han og saa’ op paa ham med sine
store, straalende Øjne. ,Tror du ... tror du, at Papa, hvis han
havde levet, vilde have været af samme Mening som du?"
Da Pierre opdagede, hvor dybt et Indtryk hans Ord havde
gjort paa Drengen, fortrød han, at han havde udtalt sig saa stærkt
i hans Nærværelse. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulde svare,
og stod derfor længe uden at sige et Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
