Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Krig og Fred
opdrage sine Børn! Man skulde næsten tro, at hun kunde læse
enhver af deres Tanker. I Gaar for Eksempel, da Mitja var stædig
og ikke vilde ..."
»Aa, hvor han dog ligner sin Fader!" afbrød Pierre hende.
Natascha forstød straks, at han kun gjorde denne Bemærkning,
fordi han ønskede, at hun skulde udtale sig om den Disput, han
og Svogeren havde haft sammen.
»Ja, Nikolaj har jo sine Svagheder," sagde hun, ,0g blandt
andet den, at han kun kan slutte sig til den gængse Mening. Du
derimod har din egen selvstændige Opfattelse og føler altid Trang
til at bryde nye Baner."
»Nej," indvendte Pierre, ,det ejendommelige ved Nikolaj er,
at han har saa lidt Respekt for alt Tankearbejde, at han nærmest
betragter det som en Slags Spøg eller Tidsfordriv. Men naar jeg
fordyber mig i mine Tanker, staar alt andet for mig som Løjer og
Gøgl."
” ,Aa, hvor jeg dog gerne vilde have set Børnenes Jubel, da
du kom ind til dem! Hvem af dem blev gladest? — Det gjorde
vel Lise?"
»Ja. — Nikolaj siger altid, at det ikke duer at spekulere for
meget. Men jeg kan ikke andet — jeg maa tænke! Det ligger i
min Natur. Og jeg vil betro dig — for til dig kan jeg sige det —
at hvis jeg ikke var traadt til, vilde hele det Selskab, som jeg med
saa megen Møje har stiftet, være gaaet i Stykker. Men efter at
jeg havde udviklet min Tanke, der som altid var simpel og klar,
blev de straks enige. Jeg sagde til dem: Lad os tage hinanden i
Haanden, og lad os alle kæmpe under den samme Fane! Fyrst
Sergius takkede mig ogsaa bagefter. Han er et mageløst Menne-
ske — og saa begavet!"
Natascha tvivlede ikke om, at Pierres Tanke var baade klog
og genial, og hun følte sig i den Grad imponeret af ham, at hun
et Øjeblik havde ondt ved at fatte, at en saa eminent Tænker som
han tillige kunde være hendes Mand.
»Aa, hvor jeg elsker dig! Du aner det ikke!" sagde hun
pludselig. ,Og hvor jeg er lykkelig ved igen at have dig hjemme!
Gid du aldrig mere vilde rejse fra mig. Husker du ikke, at vi kom
op at skændes, Dagen før du tog af Sted? Ja, det var mig, der
havde Uret — som altid. Men hvad var det egentlig om? — Det
er mig umuligt at komme derpaa."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
