Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Krig og Fred
Han og Pierre ilede frem i Spidsen for en stor Hær, og begge
havde de Hjælme paa som Plutarks berømmelige Helte. Hele
Hæren bestod af fine, hvide Traade, der svævede gennem Luften
som de lette Spind, der i sollyse Efteraarsdage daler ned fra oven
og spreder sig til alle Sider. Foran dem svævede Hæderen, som
var spunden af lignende Traade, men tættere sammenvævede og
endnu mere lysende end den flyvende Sommers gennemsigtige
Skyer. Baade han og Pierre gled frem gennem Luften og nær-
mede sig Maalet mere og mere; men pludselig kom der Urede i
Traadene, som bar dem, de sank længer og længer ned i Vir-
varret, der omspandt dem fra alle Sider, og i det samme viste
Onkel Nikolaj sig med et mørkt og truende Ansigt.
»Er det jer, der har gjort det?" spurgte han og pegede paa
nogle Lakstumper, som kom drattende ned fra oven. ,,Ja, I véd
jo, at jeg holder af jer, men jeg har faaet min Ordre, og den før-
ste af jer, der rører sig, hugger jeg ned paa Stedet!"
Nikolaj Bolkonskij saa’ sig om efter sin Kammerat, men
Pierre var forsvunden, øg der, hvor han for lidt siden havde set
ham, mærkede han nu sin Faders Nærværelse. Hans Øje kunde
ikke opdage ham, men Faderen maatte være der, thi hans Kær-
lighed gennemstrømmede ham som et rigt Væld, lyste som Sol-
skin ind i hans Hjerte og bredte sine beskyttende Vinger over
ham. Onkelen kom nærmere og nærmere og løftede sin Arm,
men i det samme vaagnede Nikolaj: Han rejste sig op i Sengen
badet i kold Sved og stirrede ud for sig med store, forfærdede
Øjne.
»Ja, det var ham!" sagde han til sig selv og fæstede sit Blik
paa den brændende Natlampe. ,Jeg mærkede jo, at han tog mig
i sine Årme og kyssede min Pande. Og han gav baade mig og
Pierre Ret! — Nej, Onkel Nikolaj skal ikke afholde mig fra at
stride den gode Strid! Mucius Scævola stak sin Haand ind i Ilden,
og det samme vil jeg gøre, naar Øjeblikket kommer. Og det
kommer sikkert! Foreløbig maa jeg læse i mine Bøger, fordi de
forlanger det, men naar jeg engang bliver stor, vil jeg kæmpe
mod Slethed og Vold. Og kun om én Ting beder jeg dig, Gud:
at jeg maa blive som en af Plutarks berømmelige Helte! Jeg vil
vinde Hæder og Ære, prises og elskes af alle! — Ja elskes!"
sagde han halvhøjt, og i det samme kom Graaden saa stærkt op i
ham, at han begyndte at hulke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
