Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 9
Du gaar ind i den store Raadhussal. Næppe har du lukket
Døren op, før du faar Øje paa 40 til 50 Soldater; nogle ligger i
Hængekøjer, men de fleste paa Gulvet. En kvalm Lasaretluft, der
falder for Brystet, strømmer dig i Møde. Tro ikke den Følelse,
som holder dig tilbage paa Dørtærskelen — den er kun daarlig!
Fremad! Fremad! Du kommer jo ikke for at se paa de stakkels
lidende som en kold Iagttager, Nej, gaa kun hen til dem, og giv
digi Samtale med dem. De, der lider og er ulykkelige, holder af at
se et medlidende Ansigt, holder af at fortælle om deres Lidelser,
længes efter at lytte til en kærlig, deltagende Røst. Du gaar altsaa
hen til Midten af Sengerækken, udsøger dig et Ansigt med et
mindre mørkt og lidende Præg end de øvrige og beslutter at
nærme "dig det for at faa en Samtale i Gang.
»Hvor er du saaret?" siger du tøvende og ængsteligt til en
gammel Matros, der ikke er andet end Skind øg Ben. Siddende
over Ende i sin Køje følger han dig med sit troskyldige og god-
hjertede Blik, der ligesom vinker dig nærmere.
»I Benet!" svarer Matrosen, men Folderne paa Sengetæppet
viser dig i det samme, at det ene Ben er såt af oven for Knæet.
»Gud ske Lov, nu kan jeg snart blive udskrevet," tilføjer han.
»Naar blev du saaret?" a
»For seks Uger siden, Deres Velbaarenhed !"
»Gør det ondt endnu?"
»Nej, det værker kun noget i Læggen, naar vi har daarligt Vejr."
»Hvordan gik det egentlig til, at du blev saaret?”
»Jeg var oppe i Bastion 5, Deres Velbaarenhed, da de bom-
barderede os for første Gang. Lige som jeg havde rettet Kanonen
og skulde hen til Skydeskaaret ved Siden af, kom der en Kanon-
kugle, som slog mig paa Benet; jeg fik en Fornemmelse, som om
jeg traadte forkert, og væk var Benet."
»Men gjorde det da ikke forfærdelig ondt?"
»Nej, ikke synderligt. Det var, ligesom jeg fik et Puf af en
gloende Jærnstang."
»Naa, men bagefter?"
»Bagefter havde jeg ingen Smerter. Det var først, da de
strammede Huden sammen om Benstumpen, at jeg mærkede en
løjerlig kløende og sviende Fornemmelse. Men man maa bare
la’e være at tænke derpaa, Deres Velbaarenhed. La’er man være
at tænke, gør det heller ikke ondt. Naar bare Menneskene vilde
la’e være at tænke!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
