Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 29
Mærke til, at han rødmede, naar han gik forbi hendes Vindue.
Praskukin gik bag efter de andre tre. Uafladelig puffede han Fyrst
Galjzin paa Albuen og ledsagede hvert af disse Puf med en Be-
mærkning paa Fransk. Men da Spadserevejen var saa smal, at
man ikke kunde gaa fire i Række, var Praskukin nødt til at gaa
alene. Først da de tog Turen anden Gang, fik han en Bekendt
under Armen. Det var Søofficeren Servjagin, som havde nærmet
sig Gruppen for ogsaa at komme i Lag med Aristokraterne.
Servjagin, der stod i Ry for sin Tapperhed, stak med Glæde
sin ærlige, kraftige Arm helt ind i Praskukins, skønt han
saa vel som alle andre godt vidste, at der ikke var noget
synderlig godt ved denne Fyr. Gørende Rede for sit Be-
kendtskab med denne simple Søofficer, hviskede Praskukin til
Fyrsten, at Servjagin var bekendt alle Vegne for sin Tapperhed.
Men Fyrst Galjzin, der Dagen forinden havde set en Bombe
springe paa tyve Skridts Afstand, betragtede sig selv som ikke
mindre tapper end denne Herre, og gaaende ud fra, at der ofte
gaar stort Ry af ingenting, skænkede han ikke Servjagin nogen
som helst Opmærksomhed.
Mikhajlov fandt det saa behageligt at spadsere i dette Selskab,
at han rent glemte det kære Brev fra Tambov og alle de mørke
Tanker, der var kommet bag paa ham i Anledning af den fore-
staaende Tur ud til Bastionen. Han blev sammen med de andre,
saa længe det lod sig gøre. Men efterhaanden begyndte de andre
Herrer at udelukke ham fra Samtalen og trak Øjnene til sig, naar
han saa paa dem, og det endte med, at de gik bort og lod ham
staa ene tilbage. Paa Hjemvejen kom Mikhajlov forbi Junker,
Baron Pest. Denne, som netop i dette Øjeblik var meget opblæst
og vigtig, ja endogsaa ansaa sig selv for en hel Helt, fordi han
den foregaaende Nat for første Gang havde været ude i Bastion
5, hvor han havde ligget dækket i Blenderingen hele Tiden, ret-
fede sig nok og hilste, men med et næsten utilladelig storsnudet
Udtryk. Mikhajlov var imidlertid saa tilfreds over at have været
i fint Selskab, at han ikke ærgrede sig det mindste herover.
Leo Tolstoy: Fortællinger. II i 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
