Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
IV
Men næppe var han naaet til sit Kvarter, næppe havde han
betraadt Dørtærskelen, før hans Tanker tog en helt anden Ret-
ning. Han lod Blikket glide rundt i sit lille Værelse med det
ujævne stampede Lergulv og de skæve Vinduer, der var tilklistre-
de med Papir. Langs den ene Væg stod hans gamle Seng, og
bag denne, fastsømmet til Muren, hang Tæppet, der tjente som
Underlag for hans to Pistoler fra Tula. Langs den anden, tildæk-
ket med et snavset Sirtses Tæppe, stod Sengen, som benyttedes af
Junkeren, der delte Værelse med ham. Han saa ”sin Oppasser
Nikita med det uordentlige, strittende, fedtede Haar fare op fra
Gulvet og klø sig i Hovedet, saa’ sin gamle Kappe, de slidte
Vandstøvler, Madkurven, ud af hvilken der tittede et Stykke Ost
og Halsen af en gammel Portvinsflaske fyldt med Brændevin i
Anledning af den forestaaende Tur til Bastionen. Og med ét
kom han til at huske paa, at han om lidt skulde ud med Kompag-
niet i Skyttegravene og blive der hele Natten.
»Jeg er vis paa, jeg falder i Nat," tænkte Mikhajlov, ,jeg føler
det. Og det ærgerligste er, at jeg ikke havde behøvet at gaa der-
ud, men selv tilbød mig. Hvad mon egentlig denne fordømte
Neptschisetzskij fejler? Meget muligt, at han slet ikke er syg, og
saa gaar jeg hen og falder for hans Skyld; for det er ganske
sikkert, at jeg falder. Skulde jeg slippe derfra, er jeg vis paa at
blive indstillet til Forfremmelse. Jeg lagde jo Mærke til, hvor
det tiltalte Regimentschefen, da jeg sagde: »Tillad mig at gaa i
Stedet for Løjtnant Neptschisetzskij, hvis han er syg!” Ja, avan-
cerer jeg ikke, er jeg da vis paa at faa Vladimirordenen. Det er
jo allerede trettende Gang, jeg skal rykke ud i Forskansningerne.
O ve! O vet 13 er et uheldigt Tal! Ja vist falder jeg — men én
maa derud! Kompagniet kan jo dog ikke rykke ud under Kom-
mando af en Fændrik. Det gælder maaske Regimentets og hele
Armeens Ære. Det var min Pligt at gaa ... ja, en hellig Pligt.
Men min Anelse skuffer mig ikke." Mikhajlov glemte, at han
altid i mer eller mindre Grad blev grebet af den Slags Anelser,
forinden han skulde rykke ud i Bastionerne, og han vidste ikke,
at enhver, der skal i Fægtning, mer eller mindre gribes af en lig-
nende Forudfølelse. Efter saaledes at have trøstet sig ved at ty til
Pligtfølelsen, en Følelse, der var meget udviklet hos ham, satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
