Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
te slog stærkere, og han maatte gøre Vold paa sig selv for at
tvinge sig til at løbe hen til Blenderingen.
,Hvor kan det være, at De er saa forpustet ?’’ spurgte Gene-
ralen, hvem han overbragte Befalingerne.
»Jeg har skyndt mig, Deres Excellence!"
»Vil De ikke have et Glas Vin?"
Kalugin drak saa et Glas Vin og røg en Cigaret. Fægtnin-
gen var til Ende, men Kanonerne tordnede endnu fra begge
Sider. I Blenderingen sad General N. sammen med Chefen for
Bastionen og seks andre Officerer, deriblandt ogsaa Praskukin,
som alle talte sammen om Fægtningens Enkeltheder. Der var helt
hyggeligt herinde. Væggene var beklædte med lyseblaa Tapeter ;
der fandtes baade Sofa, Seng og Bord, og i Krogen et Helgen-
billede med brændende Lampe foran. Nydende denne Hygge be-
tragtede Kalugin de alentykke Bjælker, der dannede Loftet, og
lyttede til Skuddene, som kun hørtes ganske svagt herinde. Nu
kunde han slet ikke forstaa, hvorledes han to Gange havde ladet
sig overrumple af en saa utilgivelig Svaghed som den, han nys
havde været Bytte for. Han ærgrede sig over sig selv og øn-
skede igen at komme i en eller farlig Situation for paa ny at
prøve sig selv.
,Hvor det træffer sig heldigt, at De ogsaa er her, Kaptajn!"
sagde han til en Søofficer, der lige var traadt ind for at anmode
Generalen om noget Arbejdsmandskab, da to af Skydeskaarene
i Bastionen, som var skudt sønder og sammen, trængte til hurtig
Istandsættelse. ,Min General har nemlig bedt mig om at skaffe
ham at vide," fortsatte Kalugin, ,om Deres Kanoner kan bestryge
Løbegravene med Kartæsker.’"
»Jeg har kun én Kanon tilbage; de øvrige er demonterede,"
svarede Kaptajnen med en mørk Mine.
»Men det er vist bedst, vi gaar ud og undersøger det i For-
ening."
Kaptajnen rynkede Brynene og sagde bistert: ,Jeg har staaet
ude i Bastionen hele Natten og kom nu ind for at hvile mig lidt.
Kan De ikke gaa derud alene? Min Næstkommanderende, Løjt-
nant Karz, kan vise Dem, hvad De ønsker."
I et halvt Aar havde Kaptajnen haft Kommandoen over dette
Batteri, der var et af de mest udsatte. Da han kom derud, var
der ikke Spor af skudsikre Rum, men ikke desto mindre havde
han levet uafbrudt paa Bastionen siden Belejringens Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
