Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 45
Rimeligt altsaa, at han blandt sine Kammerater gik for at være
en modig og tapper Mand. Hans Afslag forbavsede derfor i høj
Grad Kalugin. ,,Der kan man se, hvad Renommeet har at sige!"
tænkte han.
»Naa, saa gaar jeg alene, hvis De tillader det," sagde han i
en noget spydig Tone til Kaptajnen, som imidlertid slet ikke lagde
Mærke til, hvad han sagde.
Kalugin glemte dog, åt han selv alt i alt kun havde tilbragt
50 Timer paa Bastionerne, medens Kaptajnen havde været paa
sin farefulde Post baade Nat og Dag i et halvt Aar. Drivfjederen
til alt hos Kalugin var Forfængelighed. Han ønskede blot at vise
sig og haabede at opnaa Hæder og Berømmelse. For ham havde
Faren altsaa en vis Tillokkelse. Men den anden var allerede ude
over dette. I Begyndelsen havde han ogsaa pralet lidt med sit
Mod, baaret sin Tapperhed til Skue og udsat sit Liv uden Nytte,
fordi han søgte Hæder og Berømmelse; men nu havde han op-
naaet begge Dele og saa’ derfor helt anderledes paa Sagerne end
før. Han gjorde nok sin Pligt i enhver Henseende, men da han
efter et halvt Aars Erfaring godt vidste, hvor ringe Sandsynlighed
han havde for at beholde Livet, vilde han ikke formindske denne
ved at udsætte sig for nogen Fare, naar ikke den strengeste Nød-
vendighed bød dette. Den unge Løjtnant, der var kommet ud i
Bastionen for en Uges Tid siden, syntes at være ti Gange saa
tapper som Kaptajnen. Medens han viste Kalugin rundt, stak han
nemlig uden fjerneste Nytte idelig sit Hoved ud af Skydeskaare-
ne, sprang op paa Bankettet og tittede ud over Brystværnet, og
da Kalugin saa” dette, gjorde han akkurat det samme.
Paa Tilbagevejen til Blenderingen mødte Kalugin Generalen,
der ledsaget af sin Stab var paa Vejen til Udkigstaarnet.
»Ritmester Praskukin!" sagde Generalen, ,vil De gaa ned i
Skyttegravene til højre og sige til Regimentet Moskvås 2den Ba-
taillon, at den skal standse med Arbejdet, gaa tilbage saa lydløst
som muligt og slutte sig til Regimentet, der staar som Reserve
neden for Bakken bag Skyttegravene. Har De forstaaet det? De
maa selv føre Bataillonen tilbage til Regimentet."
»Javel, Hr. General!"
Og Praskukin løb, alt hvad han kunde, i Retning hen imod
Løbegravene.
Skydningen døde mere og mere hen.
Leo Tolstoy; Fortællinger, II i 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
