Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol 35
for ham at vende tilbage til Virkeligheden med dens Bomber,
Løbegrave og blodige Lig. Hans næste Følelse vår en stærk
Glæde over endnu at være i Live, og atter næste Følelse et Ønske
om hurtigst muligt at komme bort fra Bastionen. Trommeslageren
bandt et Tørklæde om sin Kompagnichefs Hoved og ledte ham
dernæst hen til Bataillonens Ambulance.
Men hvor gaar jeg hen, og hvorfor gaar jeg egentlig?"
spurgte Mikhajlov sig selv, efter at han var kommet sig lidt.
»Det er jo min Pligt at blive ved Kompagniet. Dér er min, Plads.
Desuden er Bataillonen snart uden for den værste Ild," hviskede
en Stemme i hans Indre.
»Det kan være det samme, Brorlil!" sagde han til den tjenst-
færdige Trommeslager og rev sin Arm ud af dennes. ,Jeg gaar
ikke hen til Ambulancen; jeg bliver hos mine Folk."
Og dermed gik han tilbage til Kompagniet.
»De skulde hellere lade Dem ordentlig forbinde, Deres Vel-
baarenhed," sagde Ignatjev. ,,Saaret kan nok se ubetydeligt ud,
men gør De ikke noget ved det, vil det forværre sig, Se, hvor
det nu hagler ned med Sprængstumper — — Følg dog mit Raad,
Deres Velbaarenhed."
Mikhajlov standsede et Øjeblik tvivlraadig og vilde vistnok
have fulgt Ignatjevs Raad, hvis ikke ham var kommet til: at
tænke paa, hvor mange haardt saarede der var, som trængte til at
faa øjeblikkelig Hjælp ved Ambulancen. ,Desuden kunde det
hændes, at Lægerne lo af min Bule i Hovedet," tænkte Stabs-
kaptajnen, og uden at agte paa Trommeslagerens Overtalelser gik
han med faste og bestemte Skridt tilbage til Kompagniet.
»Men hvor er Praskukin, som fulgtes med mig?" spurgte han
Fændrikken, som havde ført Kompagniet under hans Fraværelse.
»Jeg véd det ikke — han ligger vel død paa det Sted, vi
nylig forlod."
»Hvad behager! De véd altsaa ikke med Bestemthed, om han
er saaret eller død? Men han fulgtes jo med os. Hvorfor har De
ladet ham ligge?"
»Hvor kunde der være Tale om at tage ham med, naar dø
haglede saadan ned paa os med Bomber og Kanonkugler?"
»Aah, hvor vil De hen, Mikhail Ivanitsch!" sagde Mikhajlov
fortørnet. ,Sæt nu, der var Liv i ham endnu. Men selv om de
ikke var det, burde De have ladet Følkene tage Liget med til-
bage!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
