Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Fortællinger og Skildringer fra Sebastopol
pliments. — Capitaine Latour!" tilføjer han, idet han høfligt
forestiller sig selv,
,N’est ce pas terrible la triste besogne, que nous faisons? Ca
chauffait cette nuit, n’est ce pas?" bemærker Russeren for at
holde Samtalen i Gang og peger paa Ligene, der ligger rundt
omkring.
Oh, Monsieur, c’est affreux! Mais quels gaillards vos soldats,
quels gaillards! C’est un plaisir que de se battre avec des gail-
lards comme eux," svarer den anden.
Il faut avouer que les våtres ne se mouchent pas du pied
non plus!" siger den forbindtlige Russer, som bilder sig ind, at
han er yderst elskværdig.
Men vi har vel hørt nok!
Lad os hellere følge den lille tiaars Dreng, som slubrer af Sted
med bare Fødder i Tøfler og med et Par Nankingsbukser paa,
som holdes oppe af en Sele. Hans Hoved er næsten helt begravet
i Faderens store Hue. I samme Nu som Vaabenhvilen begynder,
springer han over Løbegravenes Brystværn og iler frem ad
Slugten, idet han fæster et nysgerrigt Blik snart paa Fransk-
mændene og snart paa Ligene, som i massevis ligger paa Jorden.
Alt imedens han gaar frem, bukker han sig ned og plukker af de
røde Markblomster, som vokser hele Dalen over. Med en stor
Blomsterkost i Favnen begiver han sig hjemad holdende sig for
Næsen for at undgaa den Liglugt, som slaar ham i Møde. Han
standser foran en Dynge sammenslæbte Lig og betragter længe
med spændt Opmærksomhed en gyselig lemlæstet Menneske-
krop uden Hoved, der ligger i Nærheden af ham. Der staar han
nogen Tid; saa gaar han endnu lidt nærmere og sparker til den
ene af Ligets Arme, som stritter i Vejret stivt og krampagtigt.
Armen bevæger sig lidt. Han sparker endnu en Gang, men stær-
kere. Armen bevæger sig atter og indtager igen den tidligere Stil-
ling. Men i samme Nu hviner Drengen i vilden Sky, skjuler sit
Ansigt i Blomsterkosten og farer over Hals og Hoved tilbage til
Fæstningen.
Paa Bastionerne og i Løbegravene vajer de hvide Flag, men
i det friske grønne Græs nede i Dalen ligger der fuldt af blodige
Lig. Den skønne Sol sænker sig ned mod det blaa Hav, hvis roligt
vuggende Bølger belyses af dens gyldne Straaler. Mennesker
strømmer sammen i Tusindvis for nysgerrigt at se paa hverandre.
Ven og Fjende taler sammen og smiler til hinanden. Og det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>